|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            4. februar 2009 Dok.id       784423 J. nr.          004-U18-823  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 12. januar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 307 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Nonbo (V).
"Idet Øresundsbroen p.t. kører et særligt tilbud frem til 10. maj 2009 anmodes om en forklaring på, hvorfor Storebæltsforbindelse ikke gør det samme."
Priser og rabatter på Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er fastsat uafhængigt af hinanden.
Priserne er fastsat ud fra den samlede økonomi i forbindelserne, herunder gældens størrelse og trafikmængderne. Rabatterne er tilpasset de forskellige markeder, som de to faste forbindelser opererer på.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 305 og 306 fra Folketingets Trafikudvalg.
Lars Barfoed