Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato      27/1-09

Dok.id  783787            

J. nr.   004-817            

  

 

Trafikudvalget har i brev af 9. januar 2009 stillet mig følgende spørgsmål nr. 295 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Dyhr (SF).

 

Spørgsmål nr. 295:

 

"Hvilken effekt vil en nedsættelse af hastighedsgrænserne på motorvejene fra 130 henholdsvis 110 km/t til 100 km/t have på CO2 udslippet?"

 

Svar:

 

En sænkning af hastighedsgrænsen til 100 km/t på det nuværende 130 km/t motorvejsnet har et CO2 reduktionspotentiale på ca. 160.000 tons CO2 per år.

 

En sænkning af hastighedsgrænsen til 100 km/t på det nuværende 110 km/t motorvejsnet har et CO2 reduktionspotentiale på ca. 100.000 tons CO2 per år.

 

Reduktionen er beregnet under forudsætning af, at hastighedskontrollen er på nuværende niveau, hvorfor det umiddelbart antages, at trafikanterne vil overskride hastigheden nogenlunde tilsvarende, som de nu overskrider hastigheden på 110 km/t motorvejene, dvs. med ca. 7 km/t.

 

Reduktionspotentialet ved hastighedsnedsættelser skal generelt ses i sammenhæng med den reduktion i mobiliteten, som følger heraf. Jeg henviser i den forbindelse til mit svar på § 20 spørgsmål S 893, hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser af en hastighedsnedsættelse.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed