Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             12. februar 2009

Dok.id       

J. nr.           004-u18-000809

  

 

Trafikudvalget har i brev af 6. januar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 287 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 287:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 12. december 2008 fra Odsherred Kommune vedrørende regeringens oplæg "Bæredygtig transport ‑ bedre infrastruktur", jf. TRU alm. del ‑ bilag 181.”

 

Svar:

 

Som det vil være udvalget bekendt, har Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance den 29. januar 2009 indgået en aftale om dels de overordnede rammer og principper for udviklingen af en grøn transportpolitik i de kommende år, dels en række konkrete initiativer på transportområdet.

 

Det er en del af aftalen, at der inden for Infrastrukturfondens rammer afsættes i alt 3,6 mia. kr. med henblik på at sikre, at en række fordyrede projekter, heriblandt projektet Holbæk-Vig 2. og 3. etape, kan gennemføres.

Af aftalen fremgår det, at parterne er enige om at ændre motortrafikvejsprojektet mellem Holbæk og Vig således, at vejen anlægges som 2+1 motortrafikvej frem for den hidtil forudsatte 2-sporede motortrafikvej. Det vil indebære en forbedring af fremkommeligheden, mens trafiksikkerheden samlet vil kunne fastholdes på samme niveau. Projektet forventes at kunne gennemføres på baggrund af den foreliggende anlægslov og inden for samme forhøjede budgetmæssige ramme.

 Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed