Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             13. januar 2009

Dok.id       

J. nr.           432-78

  

 

Trafikudvalget har i brev af 19. december 2008 stillet mig følgende spørgsmål 276 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).

 

Spørgsmål nr. 276:

 

"Mener ministeren, at forligspartierne med "Aftale om motorvejen Funder‑Låsby i Kombilinien" har sikret, at Kombilinien skåner natur og miljø og udnytter de muligheder, der er for naturgenopretning omkring den eksisterende ringvejsbro?”

 

Svar:

 

Det er regeringens opfattelse, at Kombilinien, blandt de linjeføringsforslag, som har været undersøgt, er den mest skånsomme løsning for natur om miljø, herunder ikke mindst Gudenådalen, og at der med den udformning af projektet, som er aftalt mellem forligspartierne, er sikret en afbalanceret løsning, som i høj grad tager hensyn til mennesker og miljø i Silkeborg.

Samlet set vil projektet medføre en forbedring af de nuværende spredningsforhold i ådalen, da der som led i projektet også etableres nye faunapassager under ringvejen.

Der vil endvidere være mulighed for, at Silkeborg Kommune på et senere tidspunkt - med tilskud fra staten - vil kunne udskifte den nuværende ringvejsbro med en ny og længere bro, således at der bliver mulighed for naturgenopretning omkring ringvejens passage af Gudenåen.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed