Tak for invitationen. Jeg har set frem til at tale om de politiske mål og prioriteringer for fremtidens infrastruktur.

Tidspunktet for at tale om netop dette emne kunne ikke være mere velanbragt.

Det er i dag præcis én uge siden, at vi i regeringen fremlagde et helt nyt transportudspil ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur” – et udspil som lige præcis indeholder regeringens politiske mål og prioriteringer.

Udspillet er andet og mere end en investeringsplan. Det er regeringens vision baseret pÃ¥ en bæredygtig strategi for transportpolitikken – vi skal øge mobiliteten samtidig med, at vi nedbringer CO₂-udledningen.

Vi har fremlagt nogle klare politiske prioriteringer:

·       En grøn omlægning af bilskatterne

·       En klar satsning pÃ¥ nye bæredygtige teknologier

·       Mere og bedre kollektiv trafik og cyklisme

·       En bedre jernbane – skinnenettet skal være pÃ¥lideligt, sikkert og moderne

·       Bedre veje – trængslen skal ned

·       En styrket indsats mod støjen fra trafikken og for bedre trafiksikkerhed pÃ¥ veje og baner.

Udspillet indeholder også regeringens forslag til gennemførelse af vigtige og centrale projekter de kommende år.

Udspillet er imidlertid ikke tænkt som et endeligt svar på det, som mange – og sikkert også mange her i dag – er meget optaget af, nemlig hvilke konkrete projekter, der konkret skal besluttes og gennemføres de kommende år.

Vi peger fra regeringens side i udspillet på en række projekter, som vi mener, er centrale. Men vi gør det samtidig klart, at vi ønsker en forhandling med partierne om prioriteringen.

I bør derfor ikke betragte udspillet som værende en endeligt færdig investeringsplan. Vi lægger faktisk op til, at drøfte prioriteringen af knap 20 mia.kr. med partierne.

Og den forhandling har vi allerede taget hul på. Vi holdt i torsdags et første indledende ”sættemøde” med partierne, og vi fortsætter straks i det nye år.

Det ser jeg meget frem til. Jeg fornemmer at der er vilje til at indgå i en aftale fra en bred kreds i Folketinget.

Inden jeg går over til at tale om en række af de projekter, som er dagsordenen her i det sønderjyske, vil jeg lige nævne de vigtigste konkrete initiativer i transportudspillet.

Vi lægger op til, at der frem mod 2020 skal investeres massivt i infrastruktur. I alt 150 mia. kr.

Heraf går 60 mia. kr. til Femern Bælt-forbindelsen og Metrocityringen.

Der bliver oprettet en ny Infrastrukturfond på 90 mia.kr.

Infrastrukturfonden vil være dynamisk, og vil blive forøget i takt med, at der skabes ny holdbar finansiering. Det vil give mulighed for yderligere investeringer frem mod 2020.

Vi vil indføre rullende planlægning sådan, at der hvert andet år skal tages stilling til de projekter, hvor der foreligger beslutningsgrundlag.

Hvert fjerde år vil vi så tage stilling til, hvilke nye analyser og beslutningsgrundlag, der skal udarbejdes.

Hvis vi vender os mod selve projekterne, er det helt, helt centralt for regeringen, at vi får styrket den kollektive trafik.

Det vil vi gøre med den såkaldte timemodel med højhastighedstog mellem de store byer. Tre timer fra København til Ålborg – det er visionen. Og vi vil gennemføre de nødvendige projekter. Frem mod 2020 er det ikke mindst udbygningen af kapaciteten mellem København og Ringsted til i omegnen af 10 mia.kr., som bliver helt central.

Timemodellen vil give hurtigere rejsetider for de togrejsende i hele landet, som benytter hovedjernbanenettet til de lidt længere rejser.

Vi skal sikre flere og bedre Parkér og Rejs-faciliteter. Her indgår vi en aftale med DSB, som gennem salg af ledige arealer i tilknytning til jernbanenettet vil finansiere en indsats på 1 mia.kr. frem mod 2020.

Der skal etableres et nyt moderne signalsystem og vi skal genoprette skinnenettet.

Det er fuldstændig afgørende for overhovedet at kunne køre tog i fremtiden og for at kunne realisere timeplanen. 

Frem mod 2020 vil vi i alt afsætte ca. 37 mia.kr. til signaler og skinner. Det er dyrt, men det er nødvendigt.

Vi vil også sætte en strategisk analyse i gang af elektrificeringen af hele hovedbanenettet.

En elektrificering kan bedst gennemføres, når vi har udbedret skinnenettet og etableret det nye signalsystem. Det vil derfor være relevant fra 2020 og frem. Men vi skal i gang med at analysere, hvordan vi bedst gør det.

Vi skal også have mindre trængsel på vejene. Danskerne bruger for lang tid i kø på vejene.

Udbygning af vejene skal ske, dér hvor behovet er størst.

Det betyder, at der skal sættes ind på de strækninger med de største trængselsproblemer i dag, og i de områder, hvor den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen.

Vejprojekter på de store landsdelsforbindelser, herunder E20, E45 og E47 sammen med forbedringer i Hovedstadsområdet og i Østjylland er derfor helt centrale.

Samtidigt ønsker vi at sikre en opkobling af de enkelte landsdele til de store landsdelsforbindelser, og desuden skabe gode forbindelser til havne og til vore nabolande.

Vi skal i den kommende tid træffe beslutning om, hvilke projekter, vi ønsker at prioritere med de midler, der er til rådighed.

Det er en meget vigtig opgave. Samtidig er det en opgave, hvor man kan være sikker på, at der altid vil være mange skuffelser. Vi kan nemlig umuligt gennemføre alle de projekter, vi kunne have lyst til – det har vi ikke råd til. Men vi skal have så meget som muligt med.

Jeg vil også nævne en række yderligere initiativer fra regeringens side.

Vi forventer, at vi i Transportministeriet i marts måned 2009 vil kunne fremlægge en samlet godsstrategi. Vi ønsker at sikre og understøtte et sammenhængende transportnet med effektiv godshåndtering og opkobling af godsterminaler i havnene til den centrale infrastruktur, så mere gods fremover kan blive fragtet i samspil mellem tog, skib og lastbil.

Modulvogntogsforsøget vil i høj grad være hægtet på den sønderjyske del af motorvejsnettet ved E45. I det udvidede forsøg med modulvogntog skabes der adgang til Hammelev transportcenter og erhvervsområde ved Haderslev, samt adgang til havnene i Aabenraa og Kolding.

I den forbindelse er det også vigtigt at nævne effekten af en Femernforbindelse.

Den færdige Femernforbindelse vil i fremtiden tage en større byrde af godsbanetrafikken til og fra Hamborg, og det vil betyde aflastning af den sønderjyske infrastruktur.

I forhold til ny infrastrukturprojekter her i det sønderjyske, vil jeg i dag fokusere på tre projekter, som alle er nævnt i regeringens udspil, og som utvivlsomt vil indgå i de kommende forhandlinger med partierne.

For det første er der de to banestrækninger i Sønderjylland med manglende dobbeltspor. Det er strækningerne Vamdrup-Vojens og Tinglev-Padborg. Vi vil kunne sikre en væsentlig forøgelse af banekapaciteten, hvis de to flaskehalse fjernes.

For det andet er der vejforbindelsen fra motorvej E 45 til Sønderborg og Als.

Projektet vedrørende en ny motorvej ved Kliplev-Sønderborg nævnes i regeringens transportudspil blandt de igangværende vejanlægsprojekter.

Der er for en række af de igangværende projekter varslet budgetforhøjelser i forhold til de anlægsoverslag, der forelå, da der blev truffet beslutning om at gennemføre projekterne.

Opgjort i kroner vedrører de største fordyrelser bl.a. motorvejsprojektet Kliplev-Sønderborg – der er tale om et betydeligt tre-cifret mio. beløb i forhold til den nuværende bevilling på 1,2 mia.kr. til projektet.

Vejdirektoratet har derfor sat udbudsprocessen vedrørende projektet i bero indtil, der kommer en afklaring på den bevillingsmæssige situation – og det meget gerne hurtigt.

Det betyder ikke at projektet er opgivet, tværtimod, men det er nødvendigt at få en bevillingsmæssig afklaring.

Som det tredje vil jeg nævne forbedringen af forbindelsen til Esbjerg Havn.

For nylig modtog Esbjerg havn EU-støtte på 39,5 mio. kr. til bedre infrastruktur i Esbjerg Havn og havnen i Zeebrugge i Belgien.

Esbjerg Havn har fået støtte til en ny flyderampe og til en forlængelse af motorvej E20 med knap fire kilometer. Dette vil forbedre adgangen til Esbjerg Havn.

Formålet er at overføre transport af gods fra vejene til jernbane og søtransport mellem to havne i forskellige medlemslande. Dette vil styrke transport ad søvejen mellem Danmark og det europæiske kontinent.

Det er et godt eksempel på en ny måde at tænke på for at finde nye bæredygtige måder at transportere de stigende mængder af gods mellem Danmark og dets samhandelspartnere i de øvrige medlemsstater.

På et konkret område gør man her transporten mere effektiv samtidig med, at man gavner miljøet.

De knap 40 mio.kr. er imidlertid ikke helt nok til at sikre den forbedring af vejforbindelsen til havnen, som havnen og kommunen sammen med Vejdirektoratet har peget på som løsning.

Derfor har regeringen også i transportudspillet peget på den forbedrede havneforbindelse til Esbjerg og gjort opmærksom på, at projektet vil kunne gennemføres i samarbejde med kommunen.

Jeg vil runde af med at sige noget om det dansk-tyske samarbejde.

Jeg fornemmer, at der allerede eksisterer et godt samarbejde mellem Udviklingsråd Sønderjylland og Industri- og Handelskammeret i Flensborg.

Det er også godt, at der er et tæt samarbejde over grænsen i Region Sønderjylland-Schleswig.

På det statslige niveau har vi i en lang årrække bl.a. i forbindelse med Femernforhandlingerne haft tæt kontakt med skiftende tyske transport- og finansministre om infrastrukturudbygningen mellem Danmark og Tyskland.

Det er der faktisk kommet en aftale om en ny Femern-forbindelse til 40 mia.kr. ud af.

Der er herudover i EU-regi et tæt samarbejde om udbygning af infrastrukturen i transportkorridorene.

Jeg tror ikke, at vi har behov for at etablere faste fora på mellemstatsligt niveau. Her er det bedre og mere operationelt at gå efter konkrete samarbejder, som f.eks. Femern.

Sammenfattende vil jeg sige, at vi går en rigtig spændende tid i møde. Vi står overfor vigtige forhandlinger om regeringens transportudspil.

Jeg håber, at I i dag har fået et lille indblik i regeringens politiske mål og prioriteringer.

Og så håber jeg, at I kan se, at vi i det store billede også har blik for de vigtigste udfordringer for det sønderjyske område.