Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             9. januar 2009

Dok.id       

J. nr.           432-18

  

 

Trafikudvalget har i brev af 10. december 2008 stillet mig følgende spørgsmål 236  (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Klaus Hækkerup (S).

 

Spørgsmål nr. 236:

 

" Idet der henvises til regeringens trafikinvesteringsplan "Bæredygtig transport – bedre infrastruktur", december 2008, ønskes det oplyst:

·         Hvad er anlægsudgiften for Frederikssundmotorvejen pÃ¥ strækningen Motorring 4 – Tværvej?

·         Hvad er anlægsudgiften pÃ¥ Tværvej fra Frederikssundsvej til Frederikssundmotorvejen?

·         Agter regeringen at fremsætte anlægslov for hele Frederikssundmotorvejen (fra Motorring 4 til Frederikssund) eller kun for strækningen fra Motorring 4 til Tværvej?

·         SÃ¥fremt regeringen agter at fremsætte anlægslov for hele Frederikssundmotorvejen, ønskes det oplyst, hvilken tracé regeringen vil fremsætte anlægslov for.

·         HvornÃ¥r agter regeringen at fremsætte anlægslov for Frederikssundmotorvejen?"

Svar:

 

I regeringens netop fremlagte transportudspil "Bæredygtig transport – bedre infrastruktur" er peget på en række projekter, der vil kunne begrænse trængslen på vejene i hovedstadsområdet. Blandt disse er en 2. etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Tværvej, herunder en forlængelse af Tværvej som motortrafikvej.

Vejdirektoratet oplyser, at det samlede anlægsoverslag i prisniveau 2009 for en 2. etape af Frederikssundmotorvejen baseret på direktoratets Hovedforslag 1 er ca. 1,2 mia. kr. 

Tværvejsforbindelsen mellem motorvejen og Kildedal St. som en to-sporet motortrafikvej er udformet som en integreret del af 2. etape af Frederikssundmotorvejen, hvorved at udgifter til bl.a. arealerhvervelse, arkæologiske undersøgelser ledningsomlægninger, projektering og tilsyn mv. er fastlagt samlet. Der foreligger derfor p.t. ikke et særskilt overslag for Tværvej. 

Regeringens udspil forhandles nu med partierne. Jeg forventer, at spørgsmålet om en videreførelse af Frederikssundmotorvejen, herunder spørgsmålet om motorvejsstrækningen, vil indgå i drøftelserne. Det er imidlertid regeringens målsætning at opnå flertal for en anlægslov for hele strækningen frem til Frederikssund. Tidspunktet for fremsættelsen af en anlægslov og dennes nærmere indhold afhænger i sagens natur af, hvad der kan opnås aftale om under forhandlingerne.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Lars Barfoed