Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del), fra Folketingets Trafikudvalg har stillet justitsministeren den 10. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Brian Mikkelsen
/
Anette Arnsted
Spørgsmål nr. 229 fra Folketingets Trafikudvalg (Alm. del):
â€Vil ministeren tage initiativ til at ændre reglerne ved overtrædelser af regelsættet for køre- hviletid, sÃ¥dan at det bliver nemmere at placere et medvirkeansvar hos transportkøberen?â€
Svar:
Bestemmelserne om strafansvar for overtrædelse af reglerne på køre- og hviletidsområdet fremgår af bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport (køre- og hviletidsbekendtgørelsen).
Forsætlige og uagtsomme overtrædelser straffes efter bekendtgørelsens §§ 11 og 12 med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Efter bekendtgørelsens § 13 kan der endvidere pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, når kørslen er foretaget i hans interesse, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom (objektivt arbejdsgiveransvar).
Hjemmelen til det objektive arbejdsgiveransvar for (chaufførens) overtrædelser på køre- og hviletidsområdet findes i færdselslovens § 118, stk. 9. Det fremgår af lovens forarbejder (lovforslag nr. L 108, folketingsåret 1998-99), at det objektive ansvar anses for at være af væsentlig betydning for at sikre, at vognmænd fører det fornødne tilsyn med deres ansatte og generelt lever op til lovgivningen og myndighedernes krav.
Det bemærkes i den forbindelse, at en transportvirksomhed efter køre- og hviletidsforordningens artikel 10, stk. 2, skal tilrettelægge sine chaufførers arbejde pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at de er i stand til at overholde reglerne pÃ¥ køre- og hviletidsomrÃ¥det. Efter samme bestemmelse skal transportvirksomheden give sine chauffører de nødvendige instrukser og føre regelmæssig kontrol for at sikre overholdelsen af reglerne.Â
Den, som har antaget en transportvirksomhed til at udføre en transport, der afvikles i strid med reglerne, kan efter omstændighederne ifalde selvstændigt strafansvar. Det følger således af artikel 10, stk. 4, i køre- og hviletidsforordningen, at virksomheder, fragtførere, speditører, rejsearrangører, hovedkontrahenter, underkontrahenter og førerformidlingsbureauer skal sikre, at kontraktmæssige transporttidsplaner er i overensstemmelse med køre- og hviletidsreglerne.
Herudover kan vedkommende efter omstændighederne ifalde strafansvar for transportvirksomhedens og/eller chaufførens overtrædelser efter den almindelige bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23, hvorefter strafansvar for en lovovertrædelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.
På den anførte baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke anledning til at skærpe reglerne om medvirken på området.
Â