|
|
|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            19. december 2008 J. nr.          004-U18-769  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 2. december 2008 stillet mig følgende spørgsmål 194 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
"Ministeren bedes, jf. KOM (2008) 536, "Meddelelse fra Kommissionen om
Banegodstransportens kvalitet", gøre nærmere rede for, hvordan regeringen vil
fremme interoperabiliteten på det europæiske jernbanenet samt, nok så vigtigt,
oplyse inden for hvilken tidsramme, dette forventes at ville ske."
For at fremme en interoperabel jernbanegodstransport er to elementer vigtige: Godstogene skal rent teknisk kunne køre gnidningsfrit over grænserne, og det skal være muligt at bemande dem med grænseoverskridende lokomotivførere.
Hvad angår det tekniske er Danmark i færd med at gennemføre de fælleseuropæiske regler for Interoperabilitet, såkaldte TSIer, på de centrale banestrækninger, de såkaldte TEN-strækninger, som er relevante for international godstransport.
I dag gælder EU-regler allerede i Danmark på flere områder af betydning for godstransport, bl.a. drift- og trafikstyring, støj, konstruktion af godsvogne, sikkerhed i jernbanetunneller og togkontrolanlæg.
Â
Desuden ventes Kommissionen i 2009 at træffe beslutning om tekniske regler for infrastruktur, lokomotiver og togsæt samt for strømforsyningen til togene. Det planlægges at gøre disse regler gældende i Danmark kort tid efter.
Nogle af disse regler har flerårige udrulningsplaner. Det gælder bl.a. det fælleseuropæiske signal- og togkontrolsystem (ERTMS). Projektet om at uskifte signaler og det hidtidige sikkerhedssystem på statens jernbanenet er et centralt element i regeringens nye investeringsplan.
Â
Det er målet, at Danmark gennemfører alle disse tekniske EU-regler med færrest mulige undtagelser og særregler. Det er nødvendigt for at opnå den maksimale markedsåbning og interoperabilitet, som er det, der skal styrke jernbanen og ikke mindst jernbanegodssektoren på tværs af landegrænserne.
Udover den tekniske harmonisering er det af stor betydning, at centrale personalegrupper kan arbejde grænseoverskridende. For gods er især lokomotivførere relevante.
Alle lokomotivførere, som udfører grænseoverskridende trafik, skal ifølge et EU-direktiv certificeres efter fælles regler fra 2011.
Indtil det sker, har Danmark gjort det muligt at udstede danske lokomotivførerlicenser til udenlandske lokomotivførere for at imødekomme behovet for interoperable lokomotivførere. Således kan f.eks. svenske og tyske lokomotivførere relativt nemt få tilladelse til at køre i Danmark, forudsat at de tilegner sig sprog og strækningskendskab mv.
Endvidere arbejdes der på at fremme gensidig anerkendelse på forskellige delområder, hvorved tilladelser bliver endnu nemmere. Trafikstyrelsen har netop indgået en aftale om gensidig anerkendelse af helbredsgodkendelser mellem Danmark og Sverige, og er ved at færdiggøre en aftale om gensidig anerkendelse af lokomotivføreres kompetencer med Tyskland.
Endelig ser et Lokomotivførerudvalg under Trafikstyrelsen på perspektiverne i at anvende flere sprog end dansk på jernbanen.
Således gør Danmark meget for at smidiggøre de formelle regler. Jeg vurderer derfor, at det nu i høj grad er op til virksomhederne og arbejdsmarkedets parter at få de personalemæssige forhold til at fungere, for at både danske og udenlandske lokomotivførere kan betjene godstog i Danmark og over grænserne til vores nabolande.
Lars Barfoed