Svar på spørgsmål 184 TRU Alm. del:
I brev af 2. december 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL):
Spørgsmål 184:
"Ministeren bedes gøre rede for, hvordan ansøgere til uddannelsen som lokofører, men som falder fra undervejs, fordeler sig med hensyn til hjemkommune henholdsvis postnummer."
Svar:
Jeg forudsætter, at der med ansøgere menes elever, som er påbegyndt lokomotivføreruddannelsens skoledel. Undervisningsministeriet har bedt skolerne om de ønskede oplysninger. Jeg kan på den baggrund oplyse, at i alt 46 elever pr. december 2008 har afbrud lokomotivføreruddannelsen på CPH West i København og tilsvarende 2 elever på EUC Syd i Tønder. Af vedlagte oversigter fra henholdsvis CPH West og EUC Syd fremgår det, hvordan elever, der har afbrudt uddannelsen, fordeler sig med hensyn til hjemkommune og postnummer.