Orienterende notat til FolketingetsTrafikudvalg i forbindelse med rådsmødet den9. oktober 2009Der er fem dagsordenpunkter pårådsmødet den 9. oktober 2009.Herudover orienteres der om et forslagom luftfartssikkerhedsafgifter samt etsæt rådskonklusioner om Galileo-projektet.luftfartssikkerhedsafgifter

Direktivforslaget omluftfartssikkerhedsafgifter har til formålat fastlægge fælles principper foropkrævning af afgifter til dækning afudgifter til beskyttelse af luftfartenssikkerhed i EU's lufthavne.Dvs. afgifter der specifikt har til formålhelt eller delvist at dækkeomkostningerne vedsikkerhedsforanstaltninger, der skalbeskytte den civile luftfart mod ulovligehandlinger.Forslaget opstiller en rækkegrundprincipper, som

lufthavnsoperatørerne skal overholdenår de fastsætter sikkerhedsafgifterne.Regeringen mener ikke, at der er behovfor forslaget, idet der for nylig blevopnået enighed om et direktiv vedr.generelleregler for opkrævning afafgifter i EU’s lufthavne, herunderopkrævning af sikkerhedsafgifter.Det er regeringens vurdering, atforslaget vil pålægge luftfartserhvervetog de danske lufthavne ekstraadministrative omkostninger, som erunødvendige.Samarbejdsaftalemed Brasilien

Det næste punkt er et forslag om atbemyndige Kommissionen til at føreforhandlinger med Brasilien om enbilateral aftale mellem EU og Brasilienom luftfartssikkerhed ogmiljøgodkendelser.Forslaget handler om at skabe engensidig anerkendelse afattesteringsresultater inden for civil

luftfartssikkerhed og afmiljøgodkendelser.Hensigten med aftalen er bl.a., at lettehandlen med luftfartstekniske produkterog tjenesteydelser i forbindelse medvedligeholdelse af luftfartøjer mellemEU-medlemslandene og Brasilien, somhar en betydelig produktion afflyvemaskiner og materiel hertil.Regeringen er positiv over forKommissionens ønske om at indledeforhandlinger med Brasilien.

Samarbejdsaftale

om forskning og

udvikling med de

amerikanske

luftfartsmyndighe

der

Det næste punkt er en samarbejdsaftalemellem de amerikanskeluftfartsmyndigheder og EU.EU er ved at gennemføre et fælleseuropæisk luftrum. I den forbindelsegennemfører man i EU forskning ogudvikling vedrørende ny teknologi tilsystemer for lufttrafikstyring – i form afSESAR-programmet

I USA har de amerikanskeluftfartsmyndigheder iværksat ettilsvarende program ved navn NextGen,der inden for nogenlunde sammetidsramme som det europæiske SESARskal modernisere de amerikanskelufttrafikkontrolsystemer.Flere europæiske luftfartsselskaberønsker at sikre interoperabilitet mellemde to systemer og europæisk industri harpåpeget muligheden for at få storeordrer i forbindelse med udviklingen afdet amerikanske system.Det er regeringens holdning, atsamarbejde og interoperabilitet mellemde to systemer er til fordel for alle parterog regeringen støtter derforKommissionens ønske om at indledeforhandlinger med USA'sluftfartsmyndigheder om ensamarbejdsaftale.Lufttransportaftale mellem USA,EU, Island ogNorge

Aftalen mellem EU og USA trådte i kraftden 30. marts 2008. Den fjernede allekommercielle hindringer for flyvningermellem ethvert punkt i EU og USA foralle EU's og USA’s luftfartsselskaber ogetablerede nye ordninger for etsamarbejde inden for en række områder,herunder sikkerhed ogkonkurrenceregler.Med forslaget inddrages Island og Norgei anvendelsesområdet for luftfartsaftalenmellem EU og USA, og på den mådesikres det, at alle europæiskeluftfartsselskaber, der er undergivet dengældende fællesskabsret, vil kunne drivetransatlantiske ruter inden for enharmoniseret ramme.Regeringen støtter Kommissionensforslag.Transportaftalemed Vestbalkan

Kommissionen mandat til at starteforhandlinger med en række lande påVestbalkan om indgåelse af en traktatmellem EU og de pågældende lande omet transportfællesskab.Formålet med transportfællesskabet erat bidrage til en mere sikker, effektiv ogbæredygtig transport. Aftalen indeholderbl.a. bestemmelser inden forinfrastruktur, vejtransport ogjernbanetransport.Kommissionen har nu forelagt Rådet enrække præciseringer af sitforhandlingsmandat for så vidt angårvejtransportområdet.Det drejer sig især om, hvordanbevægelsen mod fuldmarkedsintegration på området skalforegå.Regeringen støtter Kommissionensforslag til forhandlingsmandat vedr. entransportaftale med landene påVestbalkan.

Det næste punkt er Kommissionensmeddelelse om Fremtidens transport.Meddelelsen er sat på til en policy-debatpå rådsmødet i oktober. På rådsmødet idecember ventes der vedtagetrådskonklusioner om meddelelsen. Bl.a.på denne baggrund ventesKommissionen så at fremlægge en nyHvidbog om EU's transportpolitik i2010. Hvidbogen vil indeholde konkreteforslag i relation til en fællestransportpolitik frem til 2020.I meddelelsen formulererKommissionen nogle politiskemålsætninger for den fremtidigetransportpolitik i EU, og der foreslås enrække instrumenter til at nå dissemålsætninger under overskrifterneinfrastruktur, finansiering,lovgivningsmæssig ramme, teknologi,adfærd, effektiv og koordineret handlingsamt den eksterne dimension.Regeringen er tilfreds med, atnøglepunkterne i Kommissionensmeddelelse er en effektiv infrastruktur,

reduktion af transportsektorenspåvirkning af miljø og klima ogudnyttelse af den teknologiske udvikling.En indbyrdes afstemning af bl.a. disseelementer er en forudsætning for etsamlet, effektivt og bæredygtigttransportsystem i EU.De enkelte elementer i meddelelsen erimidlertid meget generelle, ogregeringen ser frem til mere konkrete ogfokuserede initiativer i forbindelse medfremlæggelsen af Kommissionenshvidbog til næste år.En velfungerende transportsektor, somer baseret på grundprincipper sommarkedsåbning ogkonkurrenceudsættelse, og sikringen afmobilitet er en forudsætning for etmoderne samfund og en sund økonomi.Samtidig må der være fokus på negativepåvirkninger som trængsel, støj, CO2-emissioner, luftforurening, tab afbiodiversitet og fragmentering aflandskaber.

Det er afgørende, at EU’s fremtidigetransportpolitik bidrager til at skabe etgrønt transportsystem, som på sammetid sikrer mobilitet og reducererluftforurening, støj, CO2-udslip og andrenegative påvirkninger fra transport.Disse negative påvirkninger måreduceres på en sådan måde, at denøkonomiske udvikling ikke begrænses.Transportaftalen af 29. januar 2009mellem et bredt flertal af F0lketingetspartier vurderes at vende udviklingen fortransporten i Danmark og sikre en lavereCO2-udledning på trods af fortsat væksti trafikken.Det er regeringens holdning, at enkollektiv transport af høj kvalitet ernødvendig for at få rejsende til at skiftefra personbil til kollektiv transport somét instrument blandt andre til atreducere trængsel på vejene,miljøbelastningen og CO2-udledningenfra biler.

I Danmark er det målet, at den kollektivetransport og cyklerne skal løfte detmeste af fremtidens vækst i trafikken.Omfanget af godstransport inden for EUforventes også at stige betydeligt dekommende årtier. Det er derforregeringens holdning, at omfanget afgodstransport med jernbane ognærskibsfart bør øges betydeligt iforhold til det nuværende niveau.Der bør desuden i særlig grad fokuserespå samspillet mellemtransportformerne, herunder ikkemindst samspillet mellem landbaseredetransportformer og søtransport. Der børderfor lægges vægt på optimeringen afadgangen til knudepunkter – fx havne ogterminaler – der forbinder de forskelligetransportformer.Meddelelse om enbæredygtigfremtid fortransport

Den Europæisk Revisionsret haranalyseret forløbet af Galileo-programmet i perioden september 2003– december 2006 med henblik på atvurdere forvaltningen af programmet iudviklings- og valideringsfasen, og har iden forbindelse afgivet en særberetning,der indeholder en række konklusionermed anbefalinger vedrørende denfremtidige forvaltning af Galileo-programmet.Revisionsretten har konkluderet, atudviklings- og valideringsfasen ikke blevforvaltet godt nok og har angivet grundehertil. Rapporten beskriver en periode iGalileo projektet, hvor det viste sig, at enrække forudsætninger for projektetsgennemførelse ikke kunne gennemføres,herunder at der ikke kunne findesprivate investorer til projektet.Kommissionen har efterfølgende – fra2007 og frem – forsøgt at rette op pådette gennem forskellige tiltag, bl.a.gennem omlægninger af programmet,herunder ændring afforvaltningsstrukturen og nedsættelsen

af det Interinstitutionelle Galileo Panel,der består af repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet.Panelet skal medvirke til, atKommissionen tilpasser sine ressourcerog sine retlige og finansielle ordninger tilopgaven som programforvalter.I det fremlagte forslag tilRådskonklusioner noterer Rådet sigRevisionsrettens rapport, og hilserRevisionsrettens anbefalinger samtKommissionens engagement i atgennemføre disse velkomne.