|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            17. december 2008 J. nr.          109-14  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 24. november 2008 stillet mig følgende spørgsmål 146 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
"Ministeren bedes fremsende kommissorium for den følgegruppe, der skal overvåge forsøget med modulvogntog, samt en liste over udvalgets medlemmer, deres faglige forudsætninger for at være medlem af følgegruppen og deres organisatoriske tilhørsforhold."
I 2007 blev der nedsat en gruppe til at bistå Vejdirektoratet i forbindelse med gennemførelsen af effektundersøgelsen. En række interessenter blev tilbudt at deltage i dette arbejde. Indbydelsen til arbejdet lød:
â€I februar 2007 blev der vedtaget en ændring til Færdselsloven (L35). Den Ã¥bner mulighed for at Transport- og Energiministeren kan gennemføre forsøg med modulvogntog.
Lovændringen var en udløber af et tidligere indgÃ¥et, politisk aftale i forbindelse med finansloven for 2007. I denne aftale er det anført, at â€ordningen analyseres og evalueres efter en passende indkøringsperiode bl.a. med henblik pÃ¥ at tage stilling til en eventuel forlængelse af ordningen. Hensynet til trafiksikkerheden vil indgÃ¥ i evalueringen.â€
Det er planen at foretage en meget omfattende effektvurdering af anvendelsen af disse køretøjer. Vej- og trafiktekniske konsekvenser skal kortlægges; men ogsÃ¥ indflydelse pÃ¥ miljøet og pÃ¥ andre transportformer ønskes undersøgt.â€
For at sikre at alle facetter indgår i dette analysearbejde ønskede Vejdirektoratet at inddrage en følgegruppe med repræsentanter fra en række organisationer, der dels havde tæt berøring til sagen og derved kunne bidrage til fx dataindsamlingen, dels havde forskningsmæssig baggrund.
Efter at følgegruppen blev nedsat, er der rettet henvendelse til Vejdirektoratet og departementet med ønsker om deltagelse i gruppen. Denne består i dag af følgende:
Færdselsstyrelsen
Rigspolitiet
Dansk Transport og Logistik
DTU-Transport
Kommunernes Landsforening
Danmarks Statistik
DI-Transport
ITD
FDM
Dansk Cyklistforbund
Vejdirektoratet
Som sekretær for arbejdsgruppen blev tilknyttet konsulentfirmaet Trafitec.
Vejdirektoratet har rettet henvendelse til organisationer, styrelser mv. og anmodet dem om at deltage i arbejdet. De enkelte organisationer, styrelser mv. har selv udpeget deres repræsentanter. Vejdirektoratet har ikke detaljeret kendskab til medlemmernes faglige forudsætninger.
Følgegruppen har udarbejdet det evalueringsprogram, der lå til grund for den senere gennemførte licitation om effektundersøgelsen. Følgegruppen deltog tillige i vurdering af og valg mellem de indkomne forslag til gennemførelse af effektundersøgelsen. Følgegruppen vil blive orienteret om undersøgelsens forløb, således at den kan vurdere, om de oprindelige intentioner følges som beskrevet i undersøgelsesprogrammet.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed