Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             4. november 2008

Dok.id       

J. nr.           004-u18-691

  

 

Trafikudvalget har i brev af 8. oktober 2008 stillet mig følgende spørgsmål 14 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 14:

 

"Vil ministeren tage initiativ til, at sejlplanerne for indenlandske færgeruter

tilsluttes Rejseplanen, i benægtende fald bedes oplyst hvorfor ikke."

 

Svar:

 

En række indenlandske færgeruter, bl.a.: Spodsbjerg – Tårs, Kalundborg – Samsø, Ærøfærgerne, Esbjerg – Fanø er tilsluttet Rejseplanen. Alle indenlandske rederier er velkomne som leverandører til Rejseplanen A/S.

 

Tilslutning til Rejseplanen er frivillig, og jeg hverken kan eller vil tvinge nogen til at tilslutte sig. Rejseplanen A/S har dog oplyst mig, at det er en af selskabets målsætninger, at alle relevante selskaber bliver omfattet.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed