Trafikudvalget 2008-09
TRU Alm.del
Offentligt
705509_0001.png
MINISTEREN
Folketingets TrafikudvalgChristiansborg1240 København K
DatoDok.idJ. nr.
3. juli 2009004-U18-1126
Frederiksholms Kanal 27 F1220 København KTelefon33 92 33 55
Trafikudvalget har i brev af 24. juni 2009 stillet mig følgende spørgsmål 1095(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 1095:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. juni 2009 fra Bycirklenvedr. VVM-undersøgelsen af den nye fjordforbindelse, jf. TRU alm. del – bilag535."

Svar:

Daværende trafikminister Flemming Hansen skrev den 13. september 2007 i sitsvar på S 5919 stillet af Klaus Hækkerup (S), at at VVM-undersøgelsen for enny forbindelse over Roskilde Fjord forventedes gennemført med udgangen af2009 i overensstemmelse med trafikforliget.Jeg har i mit svar på spørgsmål 27 (TRU alm. del) af 10. november 2008 oplyst,at Vejdirektoratet forventer at kunne fremlægge en VVM-redegørelse til offent-lig høring ultimo 2009, hvilket stadig er gældende. Jeg har endvidere i min svarpå spørgsmål 785 af 18. maj 2009 oplyst, at Vejdirektoratet på baggrund af deindkomne høringssvar forventer at kunne fremsende sin indstilling til mig iapril-maj 2010. Der er således ikke tale om, at VVM-redegørelsen bliver forsin-ket.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed