SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 794: Spm. om hvilke muligheder kommunerne har for at få viden, således at der sikres borgeren den nødvendige støtte som fremmer livskvalitet og som ikke opleves som tvang og overgreb, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. september 2009 stillet følgende spørgsmål nr.794 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).Spørgsmål nr. 794:’Hvilke muligheder har kommunerne for at få viden, således at der sikres borgeren dennødvendige støtte som fremmer livskvalitet og som ikke opleves som tvang og over-greb?’Svar:Jeg forstår spørgsmålet således, at det tænkes på kommunens muligheder for at få op-lysninger i forbindelse med en patients udskrivning.I den forbindelse vil jeg pege på de sundhedsaftaler, som regionerne og kommunerne ihenhold til sundhedsloven skal indgå om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet.Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordineringaf indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af regionen og kommunen.I bekendtgørelse nr. 778 af 13. august 2009 om sundhedskoordinationsudvalg og sund-hedsaftaler er der fastlagt seks indsatsområder, som er obligatoriske og derfor skal ind-gå i sundhedsaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Det ene indsatsom-råde vedrører indsatsen for mennesker med sindslidelser.I bilagene til bekendtgørelsen er der for hver af de seks indsatsområder stillet en rækkekonkrete krav til indholdet af sundhedsaftalen.Det fremgår af bilag 5, at sundhedsaftalen i forhold til indsatsen for mennesker medsindslidelser skal beskrive følgende:1. Arbejdsdeling er mellem region og kommune i forhold til indsatsen for menne-sker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet samt for menneskermed en kendt sindslidelse som tillige har et misbrug (dobbeltdiagnosepatien-ter).2. Hvordan parterne sikrer koordinering mellem den sundhedsfaglige indsats ogden socialt faglige indsats, herunder fastlægger hvem, der i en given situation eransvarlig for at tage et initiativ.3. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles til patienten og mel-lem sygehus, almen praksis og kommunen i forbindelse med indlæggelse ogudskrivning fra sygehus, og at parterne er tilgængelige for videre dialog ogspørgsmål fra patienten.4. Hvordan parterne sikrer, at der i forbindelse med udskrivning foretages entværfaglig og tværsektoriel vurdering af patientens samlede behov sammen

med patienten og relevante aktører, herunder koordinering af udskrivningstids-punkt og udskrivningsbetingede ydelser.5. Hvordan parterne sikrer, at der foretages en vurdering af behov for indsats iforhold til børn i familier, hvor der er et menneske med en sindslidelse, samt atansvaret for varetagelse af disse behov fastlægges.6. Hvordan parterne sikrer planlægning og styring af kapaciteten i forhold til ind-satsen for mennesker med sindslidelser.7. Hvordan parterne følger op på aftalen.Der er en uddybende beskrivelse af de obligatoriske indsatsområder og krav i kapitel 5 ivejledning nr. 9698 af 21. august 2009 om sundhedskoordinationsudvalg og sundheds-aftaler.Derudover vil jeg pege på de udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der i henholdtil psykiatriloven skal udarbejdes for de patienter, som efter udskrivning må antagesikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for pati-entens helbred.Bestemmelserne om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal medvirke til atsikre, at rammerne for opfølgning i forbindelse med udskrivning, herunder hvem der fårpligt til at følge patienten efter udskrivning, klart kan fastlægges inden patienten ud-skrives.Den støtte borgeren tilbydes efter udskrivning, herunder også i form af en udskriv-ningsaftale eller koordinationsplan, kan ikke gennemtvinges over for borgeren.