SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om som det anføres i notatet, jf. SUU alm. del - bilag 695, at patienterne ikke har sociale kontakter, hvorfor ingen vil bemærke, at vedkommende har behov for behandling. Der ønskes derfor en præcisering af målgruppen ud fra en antagelse af, at der etableres velfungerende koordinationsplaner, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. september 2009 stillet følgende spørgsmål nr.790 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).Spørgsmål nr. 790:’Det anføres i notatet, jf. SUU alm. del - bilag 695, at patienterne ikke har sociale kon-takter, hvorfor ingen vil bemærke, at vedkommende har behov for behandling. Men erdet ikke korrekt, at hvis de har en udskrivningsaftale/koordinationsplan som f. eks. om-fatter regelmæssig kontakt med behandlingssystemet, så vil man jo vide det straks pati-enten udebliver fra en aftale Herefter kan det opsøgende team sendes ud til patienten.Hvordan kan det så være, at patienten ikke har sociale kontakter? Der ønskes derfor enpræcisering af målgruppen ud fra en antagelse af, at der etableres velfungerende koor-dinationsplaner.’Svar:Jeg har til brug for min besvarelse bedt om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har op-lyst følgende:”Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner etableres i tilfælde, hvor det må antages atpatienten ikke selv søger den behandling og herunder de sociale tilbud, der er nødven-dige for patientens helbred. Aftalerne skal sikre mulighed for information, koordinationog samarbejde mellem de relevante instanser og myndigheder med ansvar for opgaver-ne.Aftalerne fastlægger ansvaret for at følge patienten efter udskrivning og mulighed for atdrøfte patientforløbet på tværs af sektorer. Aftalerne er således vigtige redskaber for atsikre en opfølgning efter indlæggelse og et ansvar for dette. Aftalerne indebærer imid-lertid ikke mulighed for at gribe ind, hvis patienten ikke samtykker eller accepterer enintervention.Vedholdende opsøgende psykiatriteam og/eller opsøgende støtte- og kontaktpersonerkan anvendes og er erfaringsmæssigt effektive som midler til at fastholde kontakt medpatienter, som ellers er vanskelige at opretholde kontakt med, men disse vil formentligikke i alle tilfælde have succes med at fastholde den sociale kontakt og/eller fastholdeen effektiv og virksom behandling.Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som er velfungerende og relevante, f.eks.indeholdende aftaler om vedholdende intensiv opsøgende virksomhed, eller aftaler om,hvad der skal ske ved kontaktslip, må, ganske som spørgeren forudsætter, antages atkunne nedbringe antallet af patienter, hvor der er behov for tvungen opfølgning.”