SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 734: Spm. om at redegøre for, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har fulgt op på problemerne med behandling af bevidstløse på landets sygehuse og skadestuer siden et dødsfald i Århus i 2005 satte fokus på disse problemer, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. september 2009 stillet følgende spørgsmål nr.734 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål nr. 734:”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har fulgt op på pro-blemerne med behandling af bevidstløse på landets sygehuse og skadestuer siden etdødsfald i Århus i 2005 satte fokus på disse problemer. Ministeren bedes endvidereredegøre for, hvad han vil gøre for at sikre ensartet behandling af høj kvalitet af be-vidstløse patienter på landets skadestuer og sygehuse.”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at kort efter, at styrelsen fik kendskab til det omtaltedødsfald, blev der iværksat en embedslægeundersøgelse af, hvad der var foregået. Em-bedslægens undersøgelse blev stoppet, da der blev klaget til Patientnævnet over sammeforhold, som styrelsen havde iværksat en undersøgelse af. Sundhedsstyrelsen tog dogkontakt til Århus Sygehus sideløbende med Patientklagenævnets behandling for at fåsygehuset til at sikre, at bevidsthedspåvirkede patienter fik den relevante behandling ogovervågning, når de kom på skadestuen.Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at når styrelsen bliver præsenteret for en sådanproblematik, vil styrelsen altid foretage en risikovurdering sammen med de relevantesagkyndige fagpersoner, herunder vil styrelsen vurdere, om der er tale om et lokalt pro-blem eller et problem af generel karakter.Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at problemet i den aktuelle sag var manglendeinstrukser for observation og behandling af bevidsthedssvækkede patienter på ÅrhusSygehus, og at der ikke var tale om en generel mangel på landets skadestuer.Sundhedsstyrelsen har ved modtagelsen af Patientklagenævnets afgørelse igen foretagetvurdering af, om der er grund til generelt at gøre opmærksomhed på problemet. Det erfortsat Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der var tale om et konkret og ikke et genereltproblem, samt at det vil være usædvanligt, hvis der ikke på skadestuer forefindes over-nævnte instrukser.Jeg kan herudover oplyse, at det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der på skadestu-er/akutmodtagelser skal foreligge instrukser for vurdering og behandling af bevidstlø-se/bevidsthedsvækkede patienter af hensyn til patientsikkerheden, jf. styrelsens vejled-ning nr. 9001 af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Herudover kan jeg fremhæveDen Danske Kvalitetsmodel, hvori der bl.a. indgår en række generelle patientforløbs-standarder. Det drejer sig bl.a. om standard for akutmodtagelse, hvorved det sikres, atde rigtige specialister og funktioner er til stede i akutmodtagelsen og en standard forobservation og opfølgning på kritiske observationsfund for at sikre at forværring afpatienternes tilstand identificeres tidligt i forløbet. Derudover er der fx en standard forudarbejdelse af behandlingsplan for patienter i somatikken og psykiatrien samt en stan-dard for visitation af akutte patienter til korrekt enhed, der skal sikre patienterne denkorrekte behandling så tidligt som muligt.Kvalitetsmodellen blev overdraget til sygehusene medio august 2009 og i perioden2010 til 2012 skal alle offentlige sygehuse samt alle privathospitaler og -klinikker, derhar en aftale med regionerne om behandling af patienter under det udvidede frie syge-husvalg, akkrediteres. Det er min forventning, at Den Danske Kvalitetsmodel fremad-rettet kan være med til at skærpe opmærksomheden på instrukser og vigtigheden heraf.