Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds: Folketingets SundhedsudvalgAnledning: samrådsspørgsmål AM, stillet af Per Clausen (EL)Tid og sted: 2. september 2009Dok nr.:89773
Samrådsspørgsmål AM:Ministeren bedes redegøre for, hvad han vil gøre for at nedbringe de langeventetider for kroniske patienter.
Svar:Jeg har forstået, at spørgsmålet har baggrund i avisomtalen af ventetiderne til behandling på deforeningsejede specialsygehuse.Tilbuddene på de foreningsejede specialsygehuse er et supplement i forhold til de ydelser, der i øvrigtleveres fra det offentlige sundhedsvæsen. De foreningsejede specialsygehuse skal derfor ses isammenhæng med det øvrige sundhedsvæsens tilbud.[Forstærket indsats overfor kroniske patienter]Regeringen har gjort meget for at forstærke indsatsen for kroniske patienter, herunder for at sikresammenhængende rehabiliteringsforløb for patienterne, så de ikke tabes mellem to stole.Jeg har i juni offentliggjort regeringens plan for udmøntningen af ekstra 590 mio. kr. til styrkelse afindsatsen for kronisk syge.Midlerne er afsat til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer samt til patientundervisning ogprogrammer for egenbehandling for kronisk syge patienter – så der bl.a. sikres et godt tværsektorieltsamarbejde og opgaveløsning om patienten.Vi er nu i fuld gang med at udmønte pengene til regioner og kommuner via ansøgningspuljer.Samtidig sker der en styrkelse af Sundhedsstyrelsens nationale indsats for udvikling, videndeling ogmonitorering på kronikerområdet.Jeg har derfor store forventninger til den forstærkede indsats for patienter med kroniske sygdomme ide kommende år.Det er også værd at bemærke, at regioner og kommuner her ved den seneste økonomiaftale for 2010har bekræftet, at de allerede er godt i gang med at styrke indsatsen, bl.a. via forløbsprogrammer for destore kroniske sygdomme.Og at der med økonomiaftalen for 2010 er enighed om, at regioner og kommuner i videst muligudstrækning arbejder for at implementere forløbsprogrammer for hjertekarsygdomme, kroniskobstruktiv lungesygdom, diabetes og muskel-skeletlidelser frem mod 2012.
2
Jeg mener, at vi med de ekstra 590 mio. kr. sikrer en væsentlig ressourcemæssig indsprøjtning ud overalt det, der allerede er gang i, og jeg forventer at de kroniske patienter kommer til at opleve et bedre livmed deres sygdom og en mere sammenhængende indsats, hvor den ene hånd ved, hvad den anden gør.Og tilsvarende – mindre behov for pludselig, akut indsats til patienter i kritiske situationer.[sammenhængende rehabiliteringsindsats]At den ene hånd ved, hvad den anden gør, er rigtig vigtig for personer med behov for etrehabiliteringsforløb. Der skal sikres sammenhængende forløb, som matcher patientens behov. Uansetom det foregår i sygehusregi, almen praksis eller i kommunen.Der forudsætter, at man samarbejder om og med patienten – også når det rækker på tværs afmyndigheder og sektorer. Så patienten ikke tabes mellem to stole.Jeg indgik i maj måned en aftale med Danske Regioner og KL om at styrke indsatsen herunder sikrepatienter målrettede og sammenhængende rehabiliteringsforløb.Her aftalte vi, at det bl.a. skal ske gennem videnspredning om best practise i forhold til koordineringog samarbejde om patienten mellem region og kommune.Mine embedsmænd er sammen med KL og Danske Regioner i fuld gang med at tilrettelægge etidékatalog for best practise – så de bedste metoder sættes i spil på det her område. Og de mindre godelærer af de bedre.Men så handler det altså også om, at kommuner og regioner gør aktivt brug af de værktøjer, vi hargivet dem, bl.a. sundhedsaftaler og forløbsprogrammer, der netop har til formål at sikre, at der skerkoordinering på tværs af sektorer og der samarbejdes om patienten.[Foreningsejede specialsygehuse]Som jeg nævnte tidligere udgør de foreningsejede specialsygehuse et supplement til de øvrigeregionale og kommunale tilbud. Der gælder derfor også de samme regler om frit sygehusvalg ogudvidet frit sygehusvalg, som for behandling i øvrigt i sygehusvæsenet.Det betyder også, at hvis der er lange ventetider til behandling, kan den henvisende læge i stedet – isamråd med patienten – vælge at henvise til et andet sygehus. Specialsygehusene er også forpligtet tilat oplyse om ventetider og mulighed for at blive henvist til et andet sted.Dette er præciseret i ydelsesbekendtgørelsen her i år.Specialsygehusene er i dag placeret i sundhedsloven som en sygehusydelse. Det betyder, at deleverede ydelserersygehusydelser, og at de gældende regler for sygehusydelser skal følges. Detbetyder også, at specialsygehusene sammen med beliggenhedsregionen har en forpligtelse til at sikre,at der sker en faglig udvikling i ydelserne og at der rent faktiskertale om levering af sygehusydelser.Da der er tale om private specialsygehuse, kan de naturligvis producere de ydelser, som de ønsker. Dekan også henvende sig til de kunder de ønsker,mende har også selv en forpligtelse og interesse i attilpasse sig de ydelser, som efterspørges hos fx regioner og kommuner.[Uklarhed om ansvar for patienter, som ikke kan behandles inden for fritvalgsrammen]Efter kommunalreformen, hvor kommunerne fik hovedansvaret for genoptræning, er der efterkommuner og regioners opfattelse opstået en uklarhed om, hvem der har ansvaret for at tage sig af depatienter, som ikke kan behandles inden for fritvalgsrammen.
3
Denne uklarhed mener jeg ikke behøvede eksistere. Finansieringen bør være på plads med reglerne omkommunal medfinansiering, hvor kommunerne betaler det hele eller det meste, hvis der leveresydelser, som kan karakteriseres som genoptræningsydelser.Derudover har kommuner og regioner med sundhedslovens regler om samarbejde ogsundhedskoordineringsudvalg et glimrende værktøj til at sørge for, at patienterne ikke falder nedmellem to stole. Det var jo netop den slags tilfælde sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftalerskulle tage hånd om.Det er så tilsyneladende ikke sket – til trods for de gode intentioner i aftalerne med regioner ogkommuner. Man vælger i stedet at efterspørge klarere regler på området.Jeg er indstillet på særskilt at tage denne sag op med Danske Regioner og KommunernesLandsforening for at finde en løsning.[Skitsering af løsning]Én måde at tydeliggøre reglerne på kunne være at ændre sundhedslovens § 79, stk. 2, sådan at detbliver et kommunalt ansvar at finansiere fritvalgsydelser fra nogle af specialsygehusene, nemlig demsom varetager genoptræningsopgaver.For at undersøge denne mulighed vil jeg snarest nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af DanskeRegioner, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen.Arbejdsgruppen får til opgave at se på, i hvilket regi de forskellige private specialsygehuse påbaggrund af deres ydelser mest naturligt hører hjemme.På baggrund af det, som arbejdsgruppen finder frem til, kan der så ske en præcisering af ansvaret.Jeg er nemlig enig med – tror jeg – hele udvalget i, at vi ikke vil have kapacitetsproblemer ogurimelige ventetider, hvis de alene baserer sig på, at der er uklarhed om ansvaret. Det var ikke det,kommunalreformen skulle medføre. Det var det modsatte. Hvis der er noget, der skal følges op på iden forbindelse, så er jeg indstillet på at gøre det.