Sundhedsudvalget (SUU) Alm. del

Samling: 2008-09

Spørgsmål 707

Ministeren bedes kommentere nedenstående artikel fra den 1. september 2009 i Frederiksborg Amtsavis om besparelser i den palliativeindsats. " Spareplan rammer dødssyge patienter Nordsjællands eneste afdeling for døende kræftpatienter er i fare for at blive nedlagt ifølge Frederiksborg Amts Avis. 200 uhelbredeligt syge kræftpatienter fik sidste år lettet deres sidste tid på Palliativt Afsnit på Frederikssund Hospital, hvor der er plads til, at syv patienter og pårørende kan indlægges. På afdelingen får patienterne symptombehandling og smertelindring.Men i hospitalsledelsens sparekatalog bliver det foreslået, at afdelingen nedlægges. Der skal altså ikke længere være en palliativ afdeling med sengepladser i Nordsjælland - den nærmeste vil være afdelingen på Bispebjerg Hospital i København, hvor der er 12 sengepladser, skriver avisen.Regionsrådet skal i den kommende tid tage stilling til forslaget. Socialdemokrat Per Seerup tror ikke på, at forslaget gennemføres.- Der skal ikke være ringere service på kræftområdet. Derfor forstår jeg slet ikke det forslag, for det er i modstrid med det, vi har arbejdet for, siger han.Vicedirektør Anders Kyst fra Hillerød Hospital, som det palliative afsnit hører under, bekræfter, at det ligger i forslaget, at der ikke længere vil være palliative sengepladser i den nordlige del af Region Hovedstaden.- Jeg håber, der fortsat vil være fokus på, hvordan man sikrer den palliative funktion i hele regionen. Når vi vælger at pege på en nedlæggelse af afdelingen i Frederikssund nu, er det fordi, det ligger i hospitalsplanen, at vi skal samle den palliative indsats i Hillerød. Men lige nu har vi ikke kvadratmeter til at oprette de senge, og så havde der heller ikke været nogen besparelser, siger han.Hvis afdelingen nedlægges kan der spares 2,9 millioner kroner, mens der ifølge Anders Kyst vil være fem millioner kroner ekstra til palliativ behandling i patientens hjem og på den enkelte afdeling. "
Dato: 01-09-2009
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 09-09-2009
Modtaget: 09-09-2009
Omdelt: 09-09-2009

SUU alm. del - svar på spm. 707, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Svar på SUU spm. 707 [DOK96722] (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 01-09-2009
Modtaget: 01-09-2009
Omdelt: 01-09-2009

Spm. om at kommentere artikel fra den 1. september 2009 i Fred eriksborg Amtsavis om besparelser i den palliativeindsats, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Spm. om at kommentere artikel fra den 1. september 2009 i Fred eriksborg Amtsavis om besparelser i den palliativeindsats, til ministeren for sundhed og forebyggelse (pdf-version)
Html-version