SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om ministeren finder, at det er rimeligt, at en læge der er udsendt til et krigsområde i 3 måneder og der arbejder sammen med andre uddannede speciallæger, der kan garantere og dokumentere at vedkommende har arbejdet med sit speciale, ikke får godskrevet disse måneders arbejde i sin uddannelse, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. august 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 698(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 698:”Finder ministeren, at det er rimeligt, at en læge der er udsendt til et krigsområde i 3måneder og der arbejder sammen med andre uddannede speciallæger, der kan garantereog dokumentere at vedkommende har arbejdet med sit speciale, ikke får godskrevetdisse måneders arbejde i sin uddannelse?”Svar:Speciallægeuddannelsen i Danmark består af formaliserede uddannelsesforløb, i formaf en introduktionsuddannelse af 1 års varighed og en hoveduddannelse af 4-5 års va-righed. Disse forløb skal leve op til målbeskrivelserne for det enkelte speciale, og i denforbindelse skal der udarbejdes et uddannelsesprogram for forløbet og en uddannelses-plan for den enkelte læge. Via Sundhedsstyrelsens inspektorordning bliver der desudenløbende fulgt op på, om uddannelsesafdelingerne lever op til disse krav.Hermed kan det dokumenteres, at ansættelserne har det nødvendige uddannelsesmæssi-ge indhold til, at Sundhedsstyrelsen kan tildele den enkelte læge speciallægeanerken-delse. Der stilles således ikke alene krav om arbejde inden for specialet, men også kravom, at der i ansættelsen har været den nødvendige supervision og kompetenceudvikling.Udsendelser i krigs- og konfliktområder i udlandet indgår som udgangspunkt ikke somen del af speciallægeuddannelsen i Danmark og i opfyldelsen af uddannelsens krav.Sådanne udsendelser kan dog medføre en forlængelse af 4-årsfristen i den lægeligevidereuddannelse, idet der er mulighed herfor via ansættelse i Forsvaret eller ved ud-sendelse i humanitær lægevirksomhed.Med reformen af den lægelige videreuddannelse i 2007 blev der imidlertid indført vide-re muligheder for meritvurdering af kompetencer opnået i Danmark og i udlandet. Foransættelser i Danmark er der således mulighed for, at en læge kan få overført kompe-tencer mellem såvel introduktionsforløb som hoveduddannelsesforløb.For ansættelser i udlandet vil det blive vurderet, om de krævede kompetencer i specia-lets målbeskrivelse er opnået. Det kan f.eks. føre til, at der gives merit for hele intro-duktionsstillingen i et speciale. Der kan samtidig udstedes en forhåndsgodkendelse afkonkrete ansættelser i udlandet, så lægen har en vis sikkerhed for, at ansættelsen kanindgå helt eller delvist i den danske speciallægeuddannelse.

Meritvurderingen og eventuelle forhåndsgodkendelser foretages af de regionale råd forlægers videreuddannelse i samarbejde med regionens faglige rådgivere. Er der tvivl omdele af dokumentationen, eller kan ansøger ikke fremsende denne, må det vurderes omansøger kan indgå i en evalueringsansættelse, eller om ansøgningen skal afvises.Samtidig har Sundhedsstyrelsen en mulighed for at dispensere fra uddannelseskravene ispeciallægeuddannelsen, såfremt der konkret er grundlag herfor. Her skal lægen dogogså kunne dokumentere, at den pågældende ansættelse har haft uddannelsesværdi, førden kan indgå som en del af uddannelsen til speciallæge. Jeg kan derimod ikke tagestilling til, hvorvidt en konkret ansættelse kan give merit i forhold til kravene i den læ-gelige videreuddannelse, da det kræver en sundhedsfaglig vurdering.Det er min klare opfattelse, at der hermed eksisterer et solidt grundlag for, at dokumen-terede kompetencer fra ansættelser i udlandet kan indgå i speciallægeuddannelsen.