SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om hvor mange danske patienter der årligt henvises til specialbehandling i udlandet, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 26. august 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 679(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 679:’Ministeren bedes oplyse, hvor mange danske patienter der årligt henvises til specialbe-handling i udlandet på det offentliges regning opdelt på diagnoser.’Svar:Det lægges til grund, at der med spørgsmålet menes antallet af patienter, der er henvisttil højt specialiseret behandling i udlandet i henhold til § 25 i Bekendtgørelse om ret tilsygehusbehandling mv.Jeg har indhentet bidrag til besvarelsen hos Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen op-lyser, at ”Sundhedsstyrelsen i 2008 har registreret i alt 529 patienter, der ansøgte Sund-hedsstyrelsen om godkendelse af højt specialiseret behandling i udlandet. Af disse pati-enter vedrørte 305 gentest i udlandet, og for 98 patienter søgtes der efter knoglemarvs-donorer i udenlandske registre. For begge patientgruppers vedkommende er der tale om,at patienten ikke rejser til udlandet og modtager behandling.”Tilbage er 126 patienter, hvor der er søgt om godkendelse af egentlig behandling i ud-landet. Langt hovedparten af de 126 patienter har modtaget behandling i udlandet. Etlille antal er ikke blevet godkendt, og yderligere nogle få patienter er ikke sendt til ud-landet til behandling trods godkendelse. Dette skyldes f.eks., at patientens kliniske til-stand har ændret sig, og behandling i udlandet ikke længere har været muligt eller rele-vant. Sundhedsstyrelsen bliver ikke nødvendigvis orienteret i de tilfælde, hvor en pati-ent alligevel ikke sendes til udlandet for at modtage behandling.De 126 patienter fordeler sig ifølge Sundhedsstyrelsen på et meget stort antal diagnoser,som det kun ved en meget nøje og dermed ressourcekrævende gennemgang af de enkel-te sager er muligt at opgøre. Samtidig skal det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen førstkan fastslå, at behandlingen har fundet sted, når der er modtaget en regning for behand-lingen, og at en del udenlandske sygehuse har en meget langsommelig sagsbehandlinghvad angår udstedelse af regninger.