SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 671: MFU spm. om at redegøre for, hvor mange og hvilke sygdomme, der kun behandles på ét sygehus i Danmark, og oplyse hvor mange patienter dette berørte i hhv. 2007 og 2008 for de forskellige sygdomme, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 19. august 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 671(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Anita Knakkergaard (DF).Spørgsmål nr. 671:”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange og hvilke sygdomme, der kun behandlespå ét sygehus i Danmark, og oplyse hvor mange patienter dette berørte i hhv. 2007 og2008 for de forskellige sygdomme. Spørgsmålet skal ses i forlængelse af spørgsmål S2847 og S 2848 og ønskes besvaret i sammenhæng med disse.”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Jeg kan pådette grundlag oplyse følgende:Indledningsvis skal det præciseres, at Sundhedsstyrelsen i sin specialeplanlægning ikkeplacerer behandling afsygdomme eller sygdomsgrupperpå bestemte sygehuse, men atSundhedsstyrelsen placererenkeltfunktioneri behandlingen sygdomme, eksempelvissærlige kirurgiske interventioner.Formålet med specialeplanlægningen er at placere de enkelte funktioner på en måde, såder sikres så højt kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene. En grundlæggen-de tanke i specialeplanlægningen er, at øvelse gør mester – dvs., at der er en sammen-hæng mellem sundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen på både individ-, enheds- ogsygehusniveau. Borgerne skal derfor gennem planlægningen af, hvor og på hvilketgrundlag forskellige funktioner kan varetages, sikres ensartet behandling af høj kvalitetuanset tid og sted.Af Sundhedsstyrelsens gældende specialevejledning fra 2001 fremgår det, hvilke funk-tioner (diagnostik og behandling mv.) Sundhedsstyrelsen anbefaler varetages somlandsdelsfunktioner (2-5 steder i landet) og landsfunktioner (1 sted i landet). For dissefunktioner er skønnet et antal nye patienter/patientforløb om året. Disse oplysninger erdog af mange grunde behæftet med nogen usikkerhed, bl.a. fordi det ikke i Landspati-entregisteret er muligt at lave valide udtræk for disse patientgrupper, og fordi det ikkeer muligt at korrigere for gengangere ml. forskellige specialer.Specialevejledningen fra 2001 og dermed anbefalingerne til placering af lands- oglandsdelsfunktioner erstattes i efteråret 2009, når Sundhedsstyrelsen offentliggør resul-tatet af den nye specialegennemgang, og dermed placeringen af specialiserede funktio-ner på offentlige og private sygehuse. Allerede nu kan man på Sundhedsstyrelsenshjemmeside finde 36 specialevejledninger, hvoraf det fremgår, hvilke funktioner der er

regionsfunktioner (1-3 steder i hver region), og hvilke funktioner der er højt specialise-rede funktioner (1-3 steder i landet). På samme måde som i 2001-vejledningen er derfor hver funktion anført et estimeret antal nye patienter/patientforløb pr. år. Det bemær-kes, at Sundhedsstyrelsens med Sundhedsloven, nu skal godkende specialfunktioner, ogat Sundhedsstyrelsens placering af de specialiserede funktioner derfor nu er bindendefor regioner og private sygehuse.For at anskueliggøre proportionerne i ovenstående, kan jeg oplyse, at Sundhedsstyrel-sen vurderer, at det kun er ca. 10 pct. af den samlede sygehusaktivitet, som i relation tilspecialeplanlægningen betragtes som specialiseret. Af disse 10 pct. er det kun en megetlille brøkdel, som kan henføres til de allermest specialiserede funktioner, som kun udfø-res ét sted i landet.Som eksempler på højt specialiserede funktioner som aktuelt kun udføres ét sted i lan-det, kan nævnes levertransplantationer, epilepsikirurgi og behandling af visse sjældnemedfødte stofskiftesygdomme.