Besvarelse af spørgsmål nr. 66 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg efter ønske fra Liselott Blixt (DF) har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 4. november 2008

 

Spørgsmål nr. 66:

”Ministeren bedes oplyse,

a)      om der i Danmark bliver forsket i piskesmæld i Danmark, og i bekræftende fald hvor denne forskning foregÃ¥r.

b)      om man i Danmark har tænkt sig at bruge funktionelle MR-scanninger ved længerevarende smerteplagede piskesmældspatienter og

c)      om man i Danmark har tænkt sig at implementere en konkret strategi for behandling og undersøgelse af piskesmældsramte.”

 

Svar:

 

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som har udtalt følgende:

 

”Spørgsmål a og b: Der spørges til, om der i Danmark bliver forsket i piskesmæld og i bekræftende fald, hvor denne forskning foregår? Samt om man har tænkt sig, at bruge funktionelle MR-scanninger ved længerevarende smerteplagede piskesmældspatienter?

 

I Danmark forskes der primært i piskesmæld ved Dansk Smerteforskningscenter, neurologisk afdeling, Århus Sygehus og ved Rygcentret i Ringe tilknyttet Syddansk Universitet. I de seneste 2 år er der publiceret i alt 13 videnskabelige artikler om piskesmæld i Danmark, hvoraf de 10 udgår fra de 2 nævnte centre. Eksempelvis er der i indeværende år publiceret en MR-undersøgelse på i alt 178 personer, der havde været udsat for en whiplash skade. Patienterne fik foretaget en MR-skanning i gennemsnit 13 dage efter piskesmældstraumet. Der blev i undersøgelsen fundet traumatiske forandringer hos 7 af de 178 patienter, og disse traumatiske forandringer var ikke relateret til prognosen efter 3 og 12 måneder. Konklusionen på undersøgelsen var derfor, at traumerelaterede MR-fund er sjældne hos patienter med whiplash traumer, og ikke relateret til nogen specifik symptomatologi. I forlængelse heraf og de tidligere redegørelser til ministeriet om international forskning i piskesmæld, er der ikke evidens for brugen af funktionelle MR-skanninger ved længerevarende smerteplagede piskesmældspatienter.

 

Spørgsmål c: Der spørges til, om man i Danmark har tænkt sig at implementere en konkret strategi for behandling og undersøgelse af piskesmældsramte?

 

Sundhedsstyrelsens ”Redegørelse om whiplash” (2000) er anbefalinger til en konkret strategi for behandling og undersøgelse af patienter med whiplash. Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin ”Redegørelse om whiplash” (2000) en tidlig mobilisering af whiplash-patienter, idet en tidlig aktivering synes at have fordele frem for passive tiltag. Desuden anbefales ved akutte symptomer efter whiplash, at patienten informeres om den gode prognose, mens der ved længerevarende symptomer anbefales en tværfaglig indsats, der tager udgangspunkt i en tværfaglig eller bio-psyko-social indfaldsvinkel.

 

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke forskning, der giver grund til ændring eller revision af Sundhedsstyrelsens ”Redegørelse om whiplash” (2000).”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.