SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at kommentere artiklen "Lad os tage den sociale ulighed alvorligt" i Ugeskrift for Læger 33/2009, side 2338, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. august 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 657(alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmå-let er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål nr. 657:’’Ministeren bedes kommentere artiklen ”Lad os tage den sociale ulighed alvorligt”, iUgeskrift for Læger 33/2009, side 2338.Svar:Artiklen i Ugeskrift for Læger bærer overskriften ”Lad os tage den sociale ulighed al-vorligt”. Det er jeg enig i.Artiklen rejser spørgsmålet om helbredsscreening som et egnet middel til at forbedrefolkesundheden generelt. Artiklens forfatter fremhæver i den forbindelse, at selv ommiddellevetiden er steget, er sundheden ulige fordelt, og at ét af problemerne er, at viikke véd, hvordan vi når de socialt svage grupper med sundhedsvæsenets tilbud.Indledningsvis vil jeg gerne sige, at der ikke er noget i artiklen, der kommer bag påmig.Regeringen er opmærksom på det triste faktum, at socialt udsatte har et markant ringerehelbred end resten af befolkningen. Det viser flere undersøgelser jo – bl.a. spørgeske-maundersøgelsen SUSY Udsat, hvor der tegnes en sundhedsprofil af socialt udsatte iDanmark 2007. Derfor er regeringen optaget af, hvordan vi kan nå de svage gruppermed både forebyggelses- og behandlingstilbuddene.Men – som artiklens forfatter ganske rigtigt påpeger – vi mangler regulær viden om,hvilke metoder, der er bedst egnede til formålet.Regeringen har allerede taget en lang række initiativer, som netop har fokus på de soci-alt udsattes sundhed og deres møde med sundhedsvæsenet. Her vil jeg særligt fremhævesatspuljeprojekter om en sundhedsfremmende og forebyggende indsats for socialt ud-satte alkohol og stofmisbrugere samt hjemløse, satspuljeprojekter med fokus på kon-tanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og arbejdsløse, som har til formål at finde nyeveje til at understøtte socialt udsatte borgere med en sund livsstil. Herudover er socialtudsatte også tilgodeset ved den seneste satspuljeforhandling, hvor der blev afsat i alt72,1 mio. kr., som skal medvirke til at mindske social ulighed i sundhed, bryde densociale arv og koordinere indsatsen i forhold til disse svagere borgere.Artiklens omtale af helbredsscreening af raske borgere og deres betydning for folke-sundheden har jeg følgende bemærkninger til:

Konsultationer om forebyggelse og helbred indgår allerede i dag som et almindeligt ognaturligt element i de alment praktiserende lægers møde med deres patienter. Det er,ligesom de øvrige aktiviteter i almen praksis, lægens ansvar og faglige skøn, at tagestilling til, hvorvidt der i forhold til en konkret patient er behov og grundlag for en så-dan samtale, undersøgelser eller behandlingsmæssige tiltag. Den alment praktiserendelæge har ofte, grundet ”egen læge”-funktionen, gode forudsætninger for at vurdere be-hov og muligheder også i forhold til mere ressourcesvage patienter.En sådan indsats kan i samarbejde med patienten bl.a. ske opportunistisk i forbindelsemed almindelige konsultationer eller via på forhånd aftalte forebyggelseskonsultationer,der vedrører en mere systematisk forebyggelsesindsats bl.a. overfor de store kroniskefolkesygdomme. En forebyggelseskonsultation kan ikke bruges til forebyggende gene-relle screeningsundersøgelser.Jeg kan i denne forbindelse oplyse, at Forebyggelseskommissionen har gennemførtanalyser vedrørende tidlig opsporing af bl.a. hjerte-kar-sygdomme. Kommissionenskonklusion var, at der i dag ikke eksisterer internationale retningslinjer for screening afhjerte-kar-sygdomme, hverken i forhold til en bred eller målrettet screening. Det blevogså konkluderet, at resultaterne fra Sundhedsprojekt Ebeltoft tyder på en mulig gevinstved at indføre screening via almen praksis, men at studiet ikke var stort nok til at give etendeligt svar på, om forekomsten af hjerte-kar-sygdomme blev reduceret. Så her er jegogså enig med forfatteren.Afslutningsvis vil jeg lige gentage, hvad jeg mange gange tidligere har sagt, nemlig atdet er regeringens holdning, at sundhedsvæsenet skal rumme alle – både de ressource-stærke og de ressourcesvage. Der skal være let og lige adgang, men vi erkender også, atder er grupper, der er vanskeligere at nå, og hvor der er behov for en særlig indsats forat sikre dem den hjælp, de har brug for i sundhedsvæsenet.Det er regionernes ansvar at sikre, at der findes de nødvendige behandlingstilbud isundhedsvæsenet, og at personalet har de fornødne kompetencer. Det gælder også iforhold til behandlingen af patienter, der tilhører gruppen af socialt udsatte.