SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 655: Spm. om at kommentere lederen "Elektronisk patientmedicinering - det kan blive bedre" i Ugeskrift for Læger 33/2009, side 2259 og artiklen "Medfører elektronisk medicinordination nye fejl" i samme nummer af Ugeskrift for Læger, side 2260-2264, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. august 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 655(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål nr. 655:’’Ministeren bedes kommentere lederen ”Elektronisk patientmedicinering – det kanblive bedre” i Ugeskrift for Læger 33/2009, side 2259 og artiklen ”Medfører elektroniskmedicinordination nye fejl” i samme nummer af Ugeskrift for Læger, side 2260-2264.”Svar:I artiklen ”Medfører elektronisk medicinordination nye fejl?” gøres der rede for resulta-terne af et observationsstudie på en ortopædkirurgisk afdeling i forbindelse med anven-delse af et elektronisk medicinordinationsmodul (EPM). Observationerne i forbindelsemed studiet viste, at der i forbindelse med lægens ordination i EPM kunne ske fejl fralog on, over valg af patient og præparat, herunder dosis og indgivelsesform, til aktive-ring/opdatering. For at mindske risikoen for fejl anbefaler artiklens forfattere tilpasningaf arbejdsgange, mere brugervenlige systemer samt beslutningsstøtte i form af oplys-ninger og advarsler der kan støtte lægen i ordinationen.Lederen ”Elektronisk patientmedicinering – det kan blive bedre” tager udgangspunkt iartiklen ”Medfører elektronisk medicinordination nye fejl?”, men har det overordnedesynspunkt, at EPM er en betydelig gevinst for patientsikkerheden, men at nye fejl ogfaldgrubber opstår med indførsel af nye arbejdsgange og systemer. For at udnytte po-tentialet i EPM anføres overvågning/udvikling af systemet samt aktiv beslutningsstøtte,for at udrydde en stor del af de alvorligste medicineringsfejl.Det overrasker mig ikke, at ved et studie af lægernes brug af et relativt nyt redskab somelektronisk medicinordination (EPM), medfører det nye og andre fejl end der oplevesved brug af papirbaseret medicinering. Indførelse af elektronisk medicinering har med-ført en række fordele og luget ud i en del fejlkilder, bl.a. forvekslingsfejl som følge afsløret udtale, utydeligt håndskrift og vanskeligheder med at følge op grundet manglendelægesignatur, jf. Tabel 2 i artiklen ”Medfører elektronisk medicinordination nye fejl?”.Når det er sagt, er det af stor vigtighed at holde øje med nye fejlkilder ved indførsel afnye redskaber af hensyn til patienternes sikkerhed. Dette er også baggrunden for, atSundhedsstyrelsen i 2007 etablerede et samarbejde med leverandørerne af elektroniskeordinationsmoduler og patientjournalsystemer, hvor identificerede problemstillingerkan videreformidles, heri indgår rapporter om utilsigtede hændelser. Når leverandørernefår kendskab til patientsikkerhedsmæssige problemstillinger kan på den baggrund de-signe ny funktionalitet el.lign.

Endeligt har Sundhedsstyrelsen og Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark(SDSD) igangsat et arbejde, der skal belyse problemer, der kan opstå ved indførelse afsundheds-IT. I forlængelse heraf skal der opstilles en handlingsplan, der kan kommemed forslag til, hvordan de hyppigste og mest betydende fejl kan forhindres.Jeg er således opmærksom på de fejl, der kan opstå ved anvendelse af IT i sundhedsvæ-senet, herunder i forhold til elektronisk medicinering, men jeg mener, at fordelene, påtrods af at anvendelse af elektroniske værktøjer også rummer fejlkilder, er til gavn forpatientsikkerheden, og at vi skal fortsætte ikke blot anvendelsen, men også udviklingen,herunder i relation til beslutningsstøtte.