Dato:            21. november 2008

Kontor:        Sundhedsøkonomisk kt.

J.nr.:              2008-1010-181

Sagsbeh.:     pmj

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 63 (Alm. del), som Folketingets sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 4. november 2008. Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Julie Skovsby (S)

 

Spørgsmål 63:

"Er ministeren enig med den konservative sundhedsordfører, Vivi Kier i, at de offentlige sygehuses konkurrencevilkår skal undersøges jf. (artikel i Fyens Stiftstidende den 31. oktober 2008), og i bekræftende fald bedes oplyst, hvornår en sådan undersøgelse kan forventes afsluttet og om dette betyder, at ikke kun DRG takster og offentlige/private sygehuses forpligtelser, men også fradragsretten for private sundhedsforsikringer vil indgå i undersøgelsen."

 

Svar:

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at der ”skal sikres størst mulig grad af fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse. Regeringen vil derfor arbejde for, at afregningen med private sygehuse skal afspejle forpligtelserne og rammevilkårene for de private sygehuse.”

 

Dette arbejde er igangsat og forventes afsluttet i begyndelsen af 2009.

 

Arbejdet vedrører alene afregningen for den offentligt finansierede aktivitet på private sygehuse.