SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 615: Spm. om ministeren vil oversende kopi af sit svar på brev fra Susanne Mariussen af 16. juli 2009 til udvalget, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Kære Susanne MariussenTak for dit brev af 16. juli 2009. Jeg er ked af at høre, at du har mistet din datter i såung en alder efter et meget smertefuldt og krævende sygdomsforløb, og at du ofte harfølt dig frustreret over den måde, som sundhedspersonalet og sundhedsvæsenet harhåndteret behandlingen af din datter på.Jeg håber, at mit svar kan være med til at belyse og opklare de spørgsmål om sundheds-personers tavshedspligt, som er opstået i relation til jeres datters sygdomsforløb, og somdu og din mand har brug for at få svar på for at kunne komme videre i jeres sorgbear-bejdelse.Det fremgår af dit brev, at Patientklagenævnet fortsat behandler en sag vedrørende dindatters død. Det giver mig anledning til at gøre opmærksom på, at Patientklagenævneter uafhængigt, og at nævnets afgørelser ikke kan påklages til nogen højere administrativinstans, men alene kan indbringes for domstolene.Jeg har således ikke adgang til at gå ind i konkrete sager. Jeg vil derimod gerne besvarede spørgsmål om offentligt ansatte sundhedspersoners tavshedspligt, som du stiller i ditbrev.Du spørger, hvornår en sundhedsperson bryder sin tavshedspligt, og om det er rigtigt, aten sundhedsperson lovligt kan orientere sig i en patientjournal, så længe sundhedsper-sonen ikke videregiver oplysningerne fra patientjournalen til uvedkommende.Jeg kan herom oplyse, at sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og indhent-ning af helbredsoplysninger m.v., er reguleret i lovregler, der har til formål at sikre, atsundhedspersoners udveksling af helbredsoplysninger foregår på en måde, så patienter-ne kan føle sig trygge ved, at ansatte i sundhedsvæsenet har adgang til patientoplysnin-gerne. Lovreglerne findes i sundhedslovens kapitel 9.Sundhedsloven angiver, i hvilke situationer en sundhedsperson har adgang til at indhen-te elektroniske helbredsoplysninger m.v. om en patient ved at foretage et opslag i pati-entjournaler. Reglerne går i korthed ud på, at læger har adgang til at foretage opslag ielektroniske patientjournalsystemer og indhente de nødvendige oplysninger - både hi-storiske og aktuelle - til brug for en aktuel behandling af en patient. Lægerne kan, hvisdet er nødvendigt i forbindelse med den aktuelle behandling, foretage opslag i elektro-niske systemer på tværs af sektorer og faggrænser. Andre sundhedspersoner end læger

har som udgangspunkt kun adgang til at indhente aktuelle oplysninger ved opslag ielektroniske systemer om en konkret patient, der er tilknyttet samme behandlingsenhedsom den pågældende sundhedsperson, når det er nødvendigt i forbindelse med en aktuelbehandling af patienten.Det er dog en betingelse - både i forhold til lægers og andre sundhedspersoners adgang- at patienten ikke i forbindelse med den aktuelle behandling har frabedt sig, at der ind-hentes oplysninger.Sundhedsloven angiver ligeledes, i hvilke situationer det er tilladt en sundhedsperson atvideregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold m.v. iforbindelse med behandling af patienten. Ved videregivelse forstås også tilfælde, hvorsundhedspersonen selv søger oplysninger, der er tilført en papirbaseret patientjournal afandre sundhedspersoner. Det er udgangspunktet, at der kræves et samtykke fra patien-ten for, at der kan videregives helbredsoplysninger mellem sundhedspersoner. Det erdog tilladt at videregive helbredsoplysninger om en patient mellem sundhedspersoneruden samtykke, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb forpatienten. Der findes endvidere en række undtagelsessituationer, hvor der kan videregi-ves oplysninger om patienten uden dennes samtykke til brug for patientbehandling ellerandre formål../.Der vedlægges en kopi af sundhedslovens regler herom til din orientering.Hvad enten en sundhedsperson selvstændigt foretager et opslag i en journal eller læserop fra en patientjournal over for andre uden, at betingelserne herfor i sundhedslovenskapitel 9 er opfyldt, er det et brud på tavshedspligten.Det kan ifølge sagens natur være krænkende for patienter, at deres helbredsoplysningeruberettiget indhentes eller videregives. Derfor fastslås det i sundhedslovens § 271, atindhentning, videregivelse eller udnyttelse af helbredsoplysninger m.v. i strid med reg-lerne i sundhedslovens kapitel 9 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.Reglerne i sundhedslovens kapitel 9 omfatter imidlertid kun sundhedspersoner, derudfører sundhedsfaglig behandling, det vil sige, aktivt udfører eller medvirker ved be-handlingen af den enkelte patient.Læger, der er ansat i administrative stillinger, og som udelukkende varetager admini-strative opgaver, anses således ikke for at udføre sundhedsfaglig virksomhed. Dermedhar Patientklagenævnet ikke kompetence til at behandle klager over deres arbejde, idetnævnet alene kan behandle klager over den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves afpersoner inden for sundhedsvæsenet. En ansat administrativ læge er således at betragtesom øvrige ikke-sundhedsfaglige medarbejdere i en myndighed eller institution, derarbejder under ansvar over for deres arbejdsgiver.Det betyder dog ikke, at en ansat administrativ læge eller en anden ikke-sundhedsfagligmedarbejder straffrit kan indhente eller videregive helbredsoplysninger, som vedkom-mende ikke har lovlig adgang til. Med sundhedslovens nuværende straffebestemmelseer den persongruppe, der kan straffes, udvidet, således at andre end sundhedspersonervil kunne ifalde samme straf som sundhedspersoner. Denne bestemmelse er imidlertidførst trådt i kraft den 1. januar 2007. Forud for det tidspunkt kunne straf alene idømmesandre end sundhedspersoner, i det omfang uberettiget indhentning eller videregivelse af