Tale - Samråd AKSamrådet i dag handler om de kvalitetskrav, der stilles til offentlige og private sy-gehuse som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, og herunder særligt omkrav til behandling af selvbetalende patienter, herunder forsikringspatienter.

[Generelle krav i lovgivningen]

Jeg vil gerne indledningsvis redegøre for specialeplanlægningens status i forhold tilat sikre kvaliteten i behandlingen i sundhedsvæsenet. De specialiserede sygehus-funktioner – og kravene hertil – omfatter nemlig kun en mindre del af det samledesygehusvæsen – erfaringsmæssigt ca. 10 pct. af den offentlige sygehusaktivitet.Den helt grundlæggende kvalitetssikring i det samlede sundhedsvæsen er derimodbaseret på autorisationslovens krav om, at en autoriseret sundhedsperson skal udvi-se omhu og samvittighedsfuldhed. Dette krav blev i oktober 2008 udvidet til ogsåat omfatte mere end 24.000 social- og sundhedsassistenter, og omfatter derfor i dag16 faggrupper i sundhedsvæsenet.Fælles for disse faggrupper er, at de med en autorisation er omfattet af såvel Sund-hedsstyrelsens tilsyn som Patientklagenævnets kompetence. Det indebærer først ogfremmest, at sundhedspersonen har pligt til at bidrage med oplysninger til brug forundersøgelser af hans eller hendes faglige virksomhed. Samtidig er det muligt forpatienter at klage over sundhedspersonens virksomhed. Sundhedsstyrelsen kanudstede påbud og forbud, herunder skærpet tilsyn og virksomhedsindskrænkning.Sundhedsstyrelsen kan også – i yderste tilfælde – fratage sundhedspersoner autori-sation og ret til at udøve gerning i det behandlende sundhedsvæsen.De krav er 100 procent uafhængige af, om den autoriserede sundhedsperson eransat i det offentlige eller private sundhedsvæsen, eller om vedkommende er ansatpå et sygehus eller selv driver en praksis. Kravet om omhu og samvittighedsfuld-hed kan altid gøres gældende for den enkelte sundhedsperson, uanset dennes ansæt-telsesform. De er altid underlagt Sundhedsstyrelsens tilsyn og Patientklagenævnetskompetence. Taler vi om sygehuse, skal de i øvrigt også indberette til landspatient-registret og de godkendte kliniske databaser.

[Formålet med specialeplanlægningen]

Sundhedslovens bestemmelser omspecialeplanlægningindebærer herudover, atSundhedsstyrelsen vil stille krav til sygehusvæsenets specialfunktioner. Formåletmed specialeplanlægningen er – og her citerer jeg lovbemærkningerne – at”sikreden rette balance mellem regionernes planlægning og hensynet til den overordnedekoordination af sundhedsvæsenet.”– citat slut.Formålet er således at tilvejebringe et styringsredskab, der skal sikre en samling afekspertisen i detoffentligesundhedsvæsen på færre og større enheder.Som følge heraf vil Sundhedsstyrelsen stille krav tilvaretagelsen, placeringenogantalletaf specialfunktioner i det offentlige sygehusvæsen. For de offentlige syge-huse indebærer det, at en regionsfunktion maksimalt kan varetages 1-3 steder i hver

2region, og at en højt specialiseret funktion maksimalt kan varetages 1-3 steder pålandsplan. Men selvom specialeplanlægningen altså er møntet på det offentligesygehusvæsen, så vil Sundhedsstyrelsen ligeledes skulle godkende specialfunktio-ner på visse private sygehuse og klinikker.Det skyldes, at de private sygehuse i flere sammenhænge indgår som en del af detoffentlige sundhedstilbud, f.eks. via det udvidede frie sygehusvalg.

[Udmøntning af specialeplanlægning for private sygehuse]

Det betyder, at private sygehuse i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlæg-ning kan varetage specialiserede funktioner på3 forskellige sæt vilkår:Den første gruppe er private sygehuse og klinikker, som efter aftale med en regionindgår som en integreret del af det offentlige sygehusvæsen. Her skal de privatesygehuse opfylde de samme krav som de offentlige sygehuse, dvs. både sundheds-faglige kernekrav, dvs. krav til den lægelige ekspertise, kapacitet, erfaring osv.Og de skal også opfylde en række videregående krav, f.eks. til deltagelse i udvik-ling, uddannelse og forskning. Og de vil tælle med som en del af de 1-3 steder ihver region, hvor Sundhedsstyrelsen vil godkende den pågældende specialfunktion.Hermed slår styrelsen fast, at et privat sygehus, der er en integreret del af det of-fentlige sygehustilbud, selvfølgelig også skal opfylde præcis de samme krav.Den anden gruppe er de private sygehuse, der leverer behandling under det udvide-de frie sygehusvalg. Her skal sygehusene ligeledes opfylde desundhedsfagligekernekrav,men ikke de videregående krav om udvikling m.m., og de vil ikke tællemed som en af de 1-3 specialfunktioner pr. region. Hermed opnås der sikkerhed forkvaliteten af behandlingen, samtidig med at patienterne reelt får ret til at vælgemellem behandlingssteder ved lange ventetider.Og endelig er der en tredje gruppe af private sygehuse, som leverer specialiseretbehandling på et rent privat grundlag, f.eks. via arbejdsgiverbetalte sundhedsforsik-ringer. Disse private sygehuse og klinikker bliver ikke omfattet af specialeplanlæg-ningen, idet de ikke er en del af det offentlige sundhedsvæsen.Derimod er der tale om virksomheder, der sælger sundhedsydelser på markedsvil-kår. De fungerer derfor under helt andre forretnings- og prioriteringsmæssige vil-kår, f.eks. ved at de også kan tilbyde kosmetisk behandling.Jeg ser det ikke som min opgave at planlægge aktiviteten på et frit marked, og jegser derfor ikke et grundlag for, at man via specialeplanlægningen pålægger privatevirksomheder og deres kunder målsætninger for det offentlige sundhedsvæsen.Men de skal selvfølgelig fortsat opfylde de øvrige krav i lovgivningen på lige fodmed aftalesygehusene og de offentlige sygehuse.

[Afslutning]

For at runde af, så er formålet med specialeplanlægningen at kunne styre udviklin-gen i det offentlige sundhedsvæsen for de ca. 10 pct. af behandlingen, som vareta-ges på specialiseret niveau. I det omfang de private sygehuse indgår som en del afdette sundhedsvæsen, vil de naturligvis også blive omfattet af de samme sundheds-faglige kernekrav.