Dato:            4. December 2008

Kontor:        Sundhedsdriftskontoret

J.nr.:              2008-1131-177

Sagsbeh.:     csh

Fil-navn:      Dokument 2

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 59 (Alm. del), som Liselott Blixt har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 31. oktober 2008.

 

Spørgsmål 59:

"Vil ministeren hurtigst muligt undersøge, om en ny simpel blodprøve, der kan afsløre risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kan gennemføres rutinemæssigt hos danske læger?"

 

 

Svar:

Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om et bidrag. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

 

”Spørgsmålet er foranlediget af nyheden om, at en dansk videnskabelig undersøgelse har fundet en vis sammenhæng mellem tilstedeværelse af c-reaktivt protein og hjerte-kar-sygdom.

 

Hertil skal Sundhedsstyrelsen oplyse følgende: Læger ved Herlev Hospital har i en videnskabelig undersøgelse fundet, at et forhøjet indhold af c-reaktivt protein i

blodet kan være en markør for tegn på åreforkalkning hos klinisk raske personer.

C-reaktivt protein fungerer generelt som markør for inflammation.

Den nøjere sammenhæng med hjerte-kar-sygdom er endnu ikke kendt, men

det antages ikke, at der er tale om, at proteinet indgår med en årsagsbetydning.

Forskningsfundet er interessant og lovende og kan en gang i fremtiden eventuelt

åbne for nye muligheder. Der er i forlængelse af den publicerede undersøgelse

brug for yderligere forskning, før det kan vurderes, om en eventuelt udbredt anvendelse af test for c-reaktivt protein i relation til forebyggelse og behandling har værdi – herunder hvornår og i hvilke situationer. Forhøjelse af proteinet forekommer hos visse grupper med forøget risiko for hjerte- kar- sygdom, men ikke hos alle. Tilsvarende forekommer forhøjelse af proteinet også i relation til helt andre typer sygdom.

 

Undersøgelsen anvendes i dag allerede i et vist omfang af kardiologiske afdelinger,

som et delelement i forbindelse med udredning, når det vurderes at være relevant i det enkelte tilfælde.

Undersøgelsen indgår ikke generelt i Dansk Kardiologisk Selskabs anbefalinger

for forebyggelse eller udredning for hjerte- kar-sygdom, i kliniske retningslinjer

eller i relation til pakkeforløb.

 

Som understreget af Hjerteforeningens formand i pressemeddelelsen om undersøgelsen er der brug for væsentlig mere viden og forskning førend, der er

grundlag for eventuel stillingtagen til mere udbredt anvendelse af blodprøven

i sammenhæng med forebyggelse af hjerte- kar- sygdom.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.