SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om oversendelse af tapepapir fra samrådet den 17/6-09 ved samrådsspm. AJ, til finansministeren

Samrådsspørgsmål AJ stillet af Folketingets Sundhedsudvalg den6. april 2009Spørgsmål:”Hvad er ministerens reaktion på, at det er kommet frem, at der siden 2002 har været betalt enoverpris for behandling af patienter, der på grund af overskridelse af behandlings retten på deoffentlige hospitaler er behandlet på privathospitaler. Finder ministeren, at den konstateredeoverpris er acceptabel og er ministeren enig med økonomi- og erhvervsministeren, som begrunderoverprisen med, at det har været nødvendigt for at få den private sektor sparket i gang?”Talepunkter:

Jeg vil gerne starte med at opfriske det primære formål med detudvidede frie sygehusvalg. Debatten, der nu har pågået overlængere tid, bærer nemlig præg af, at det egentlige formål medordningen helt er gået i glemmebogen.Regeringens overordnede formål med ordningen var først ogfremmest at give den enkelte patient en ny og væsentlig ret-tighed til hurtig behandling.Da det udvidede frie sygehusvalg blev indført tilbage i 2002udgjorde de lange ventetider et stort problem for det danskesygehusvæsen. Regeringen tog ansvaret på sig og gennemførtede nødvendige ændringer i Sundhedsloven for at give pa-tienterne en mulighed for at vælge et alternativ, såfremt det of-fentlige ikke kunne levere ”varen” inden for 2 måneder. I 2007blev ordningen forbedret, så patienterne fik ret til at vælge etalternativ efter 1 måned.

Ordningen var også et forsøg på at give de daværende amter etincitament til at sikre egne borgere hurtig og bedre behandlingi lyset af ventetidssituationen.Regeringens succeskriterium varikkeantal patienter behandleti privat regi, men derimod at sikre patienten hurtig behandlingog valgfrihed via pres på det offentlige sygehusvæsen. Det varsåledes tænkt som et instrument til at forbedre konkurrencen isygehusvæsenet generelt.Rettigheden og valgfriheden er helt afgørende for os.

Ordningen har været en succes. Ca. 280.000 danskere har siden2002 haft glæde af at blive behandlet på et privat sygehus pådet offentliges regning. Og samtidig har de danske patienterhaft stor gavn af kortere ventetider til behandling på de of-fentlige sygehuse. Fra 2001 og frem til overenskomstkonflik-tens start faldt ventetiderne til operation med godt en tredjedel– fra i gennemsnit 90 dage i 2001 til 58 dage i 1. kvartal 2008.OECD har også i international sammenhæng fremhævet detudvidede frie sygehusvalg som et vigtigt instrument for atafkorte ventetider på behandling.Da regeringen indførte ordningen var det en helt unik løsning,der var designet til at gøre op med de såkaldte A og B hold isundhedsvæsenet. Bedrestillede patienter havde tidligere haftmulighed for at fravælge det offentlige og lade sig behandle iprivat regi. Men i 2002 gav regeringenallepatienter uanset so-cial status denne mulighed, når det offentlige svigtede medlange ventetider på behandling.Sikringen af patientens rettighed og reel valgfrihed via et bredttilbud af sygehusydelser var ogerstadig afgørende for os. Ognetop disse hensyn skabte grundlaget for lovgivningens ud-formning og dermed de vilkår, som ordningen administreres

Og lad mig i lyset af al den snak, der har verseret i mediernepåpege, at ordningen har været administreret i fuld over-ensstemmelse med den lovgivning, som Folketinget har ved-taget samt dens formål og bemærkninger. Det har Rigsrevi-sionen også konkluderet i rapporten, der netop er udkommet idag. Tillad mig i den forbindelse at henvise til den blå boksside 2 i Rigsrevisionens beretning.

I 2002 var det private sygehusmarked meget begrænset med fåog små udbydere. En reel markedsprøvning af priserne varvanskelig på det tidspunkt. DRG-taksterne blev derfor detnaturlige udgangspunkt for taksterne mellem de offentlige ogprivate sygehuse. Det var ikke et bindende udgangspunkt, menop til den daværende Amtsrådsforening at forhandle taksterne.Lad mig også lige minde jer alle om debatten tilbage i 90’erne,dengang da Venstre som en del af oppositionen fremlagdeforslaget om, at 85 pct. af de offentlige udgifter til en given be-handling skulle følge patienten, så der var valgfrihed mellemoffentlige og private sygehuse. Den tidligere regering med S ispidsen oversatte direkte de 85 pct. tilskud til 15 pct. brugerbe-taling og beskyldte os dermed for at bryde med dansk traditionfor gratis sygehusbehandling.Jeg kan fx henvise til åbningsdebatten i 1999, hvor dendaværende statsminister på talerstolen eksemplificerede voresforslag via de 15 pct. til en egenbetaling på op mod 22.588 kr.for en bypassoperation og ca. 12.412 kr. for en hofteoperation.Han påpegede dengang, at den daværende regering ville havefri og lige behandling på sygehusene uanset tegnebogens stør-relse.Da vi så kom i regering og ønskede at gøre op med ventelis-terne og sikre patienten retten til hurtig behandling samt et

Endelig skal jeg minde om, at hele DRG-systemet dengang varmeget nyt. Systemet ser meget anderledes ud i dag end tilbage i2002 og er nu mere solidt end dengang. Det har været underløbende udvikling og er det stadig. Man skal derfor også passepå med at være bagklog, for vi har jo ikke haft - og har stadigikke - den optimale omkostningsinformation på hverken deprivate eller offentlige sygehuse. Derfor skal vi være meget var-somme med at konkludere på fortiden.Men jeg kan forstå, at der stadig er en politisk kamp om detudvidede frie sygehusvalg. For regeringen er det utænkeligt, atvende tilbage til gamle tider på dette område. Befolkningen hartaget godt i mod den, og det udvidede frie sygehusvalg harskabt succes på sygehusområdet.Hvis man vil patienten det bedste, er det også klogest at be-holde rettigheden til det frie sygehusvalg, når det offentligeikke kan levere inden for en vis tidsfrist.

Men selv en succes kan blive bedre. Meget er sket siden de før-ste skridt blev taget i 2002. For eksempel udførte 177 privatesygehuse og klinikker i 2008 opgaver for det offentlige til enværdi på over 1� mia.kr.Udviklingen i den private sektor har skabt et grundlag for atjustere i samarbejdet mellem de offentlige og private sygehuse.Markedet er således et helt andet i dag end i 2002 og udvik-lingen har gjort, at der nu kan indhøstes visse stordriftsgevin-ster.Netop derfor tog regeringen i dette forår initiativ til at ændrerammerne for offentligt finansieret behandling på de privatesygehuse.

For at endnu flere patienter kan opleve kortere ventetider ogvalgfrihed indgik regeringen en aftale med Danske Regionerden 1. april om rammerne for genindførelsen af det udvidedefrie sygehusvalg og den fremtidige tilrettelæggelse af samarbe-jdet med de private sygehuse efter 2010.Med aftalen fastholdes den helt afgørende præmis for os -nemlig at patienten har ret til at blive tilbudt behandling på etprivat sygehus, hvis det offentlige ikke kan levere indenfor énmåned. Aftalen sikrer således rammerne for, at det udvidedefrie sygehusvalg genindføres uforandret den 1. juli.Vores klare forudsætning har også her været, at der skal væresikkerhed for en vis kapacitet for at kunne sikre patienternesadgang til at benytte deres rettighed og valgfrihed via ordnin-gen, når den er tilbage til sommer. Derfor inddrager aftalenflere forskellige elementer.For det første har vi aftalt med Danske Regioner, at de skulleforhandle et nyt aftalegrundlag på plads med de private syge-huse med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer i det sidstehalve år inden ordningen genindføres.Danske Regioner har levet op til denne del af aftalen ved i fre-dags at indgå en aftale med de private sygehuse og klinikker.Aftalen sikrer, at der med de nye takster sker en generel reduk-tion af afregningen mellem regionerne og de private sygehuse,når ordningen genindføres og frem til årsskiftet.Fra 1. januar 2010 og fremadrettet vil regionernes forhandlin-ger med de private aftaleparter tage udgangspunkt i refer-encetakster.Referencetaksterne fastsættes ud fra omkostningsniveauet i dendel af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typerbehandlinger billigst og mest omkostningseffektivt.

Det flugter med regeringsgrundlaget, hvori regeringen hartilkendegivet, at der i samspillet mellem det offentlige og pri-vate sygehusvæsen skal være fair og lige vilkår.Vi har med dette instrument lagt et sundt princip ned overordningen. Nemlig at de private sygehuse bør matche de mesteffektive offentlige sygehuse således, at det offentlige ikke somudgangspunkt betaler mere for en ydelse hos de private, endhvad de selv kunne have løst opgaven for.Men som hidtil er det jo op til regionerne selv at forhandle dekonkrete behandlingspriser. Deres erfaringer fra den netopindgåede aftale er gode, og det forventer vi, at der byggesvidere på.Inden udgangen af i år vil vi også søge tilslutning til en ændringaf lovgivningen, der skal sikre at en opmand skal mæglemellem parterne, såfremt Danske Regioner og de private syge-huse og klinikker ikke kan blive enige i konkrete sager.

Som jeg tidligere har nævnt viser erfaringerne under suspen-sionsperioden, at der er besparelser at hente for regionerne vedbrugen af udbud, og at der eksisterer stordriftsfordele, når barevolumen er stor nok, og når de private får sikkerhed for en be-stemt aktivitet. Men dette skal også ses i lyset af, at markedet idag er et andet end tidligere.Jeg kan i øvrigt også tilføje, atinteti lovgivningen tidligere harforhindret regionerne i at udbyde sygehusbehandlinger på om-råder, hvor de har fundet det relevant og omkostningsbespar-ende. Men de har ikke i nævneværdig grad benyttet sig af detteinstrument inden suspensionen.For at hjælpe dem lidt på vej til at udnytte det potentiale, har viderfor som et andet instrument i forårets aftale lagt vægt påkonkurrenceudsættelse generelt.

Af aftalen fremgår det, at regionerne i deres samarbejde medde private sygehuse fremover skal bygge videre på erfaringernemed udbud af sygehusbehandlinger samt øget anvendelse afstrategisk udbud af sygehusydelser generelt.Jeg forventer derfor, at regionerne fremover vil bruge strate-gisk udbud på velvalgte områder som et godt styringsinstru-ment i tilpasningen af sygehusaktiviteten generelt.Jeg vil i den forbindelse kvittere regionerne for, at de i forbin-delse med den aftale de indgik med de private udbydere i sidsteuge i en hensigtserklæring lægger op til et fælles arbejde med deprivate leverandører, der skal munde ud i en række værktøjer,som kan anvendes ved fremtidige udbud af sygehusydelser.Jeg forestiller mig således, at regionerne i lyset af hensigtserk-læring og økonomiaftale fremover med fordel vil udbyde endel ”ukomplicerede” og planlagte operationer på eksempelvisdet ortopædkirurgiske område - lad mig bare nævne behandlin-ger som fx knæ- og hofteoperationer eller grå stær for den sagsskyld. Dvs. behandlinger, hvor der i forvejen er erfaringer medlange ventelister.Via rammeudbud på disse områder kan regionerne opnå forde-lagtige priser, bl.a. pga. den mængdesikkerhed, de private syge-huse og klinikker får.Det er således min klare forventning, at en øget brug af strate-giske udbud kan bruges i tilpasningen af sygehusaktiviteten ogdermed i efterlevelsen af at kunne tilbyde patienter adgang tilbehandling inden for en måned.Jeg vil i øvrigt fremhæve, at regeringen i den netop indgåedeaftale med Danske Regioner har sikret, at der er midler til atgenindføre ordningen pr. 1. juli. Med aftalen tilføres regionerne300 mio.kr. ekstra i 2009, som skal understøtte genindførelsenaf ordningen.

Derudover glæder jeg mig meget over, at den aftale regeringenhar indgået om regionernes økonomi for 2010 sikrer et realløftpå det samlede sundhedsområde på 1,8 mia. kr. Det er en godaftale vi har indgået både for patienterne og for landets øko-nomi, og den sikrer fortsatte forbedringer og nye behandlingeri sundhedsvæsenet.Og med dette vil jeg slutte af med igen at glæde mig over, atpatientens rettighed er tilbage fra sommer til gavn for pa-tienterne.Det er det udvidede frie sygehusvalg, som har sikret sundheds-væsenets succes siden 2002.