Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 18. december 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-12140-354 Fil-navn:Â Â Â Â Â Dokument 8
|
"Hvordan vil ministeren sikre, at retten til at vælge et alternativt behandlingssted efter 2 måneders ventetid for unge med en psykisk lidelse, ikke fører til, at de offentlige behandlingstilbud tømmes for kvalificeret personale?"
For at børn og unge med psykiske lidelser kan gøre brug af deres nye ret, forudsætter det selvfølgelig, at der findes private undersøgelses- og behandlingstilbud. Og som det var tilfældet, da man indførte udvidet frit valg for patienter med somatiske sygdomme, forudser jeg, at der sker en udbygning af den samlede behandlingskapacitet på psykiatriområdet.
Erfaringerne med det udvidede frie sygehusvalg på det somatiske område viste jo, at det hjalp på ventelisterne, og at flere blev behandlet både i offentligt regi og privat. Og et vigtigt skridt i den retning er at sikre psykiatrien de fornødne midler. Med den seneste satspuljeaftale har vi afsat 850 mio. kr. over de næste fire år samtidig med, at vi fra 2010 indfører en behandlingsret for voksne med psykiske lidelser. Flere ressourcer er for mig at se afgørende i forhold til at gøre psykiatrien til en attraktiv arbejdsplads, så den kan tiltrække og fastholde kvalificeret personale.