SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om ministeren finder at man i dag af forsigtighedshensyn bør vurdere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende amning bør revideres, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. juni 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 543(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Lene Hansen (S).Spørgsmål nr. 543:’Finder ministeren at man i dag af forsigtighedshensyn bør vurdere om Sundhedsstyrel-sens anbefalinger vedrørende amning bør revideres?’Svar:Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Sundheds-styrelsen oplyser følgende:”Sundhedsstyrelsen anbefaler, i henhold til WHO, fuld amning til barnet er omkring 6måneder og delvis amning til 12 måneder og evt. længere. Et barn, der efter 4 månederikke bliver mæt af modermælk, kan starte med overgangskost. Knap 60 % af børnenebliver ammet fuldt i 4 måneder (ammeundersøgelsen 2006). Modermælk indeholderbioaktive stoffer, som ikke findes i modermælkserstatning, bl.a. en række immunfakto-rer, der stimulerer barnets immunsystem.Der er dokumentation for, at amning har en række gunstige helbredsmæssige effekter.Ammede børn har lidt færre infektionssygdomme, specielt diarre og mellemørebetæn-delse, så længe de bliver ammet. De har en bedre synsudvikling i første leveår. Der serogså ud til at være positive langtidseffekter, hvoraf den vigtigste er en lille positiv ef-fekt på børnenes intelligens. Forskellen er få IQ-point i gennemsnit, så for det enkeltebarn spiller det ikke den store rolle, men det kan have betydning på befolkningsniveau.Børn, der ammes, ser også ud til at være bedre beskyttet mod fx sukkersyge udviklet ibarndommen og visse tarmsygdomme. Hos børn, der er arveligt disponerede for allergi,kan amning i 4 mdr. nedsætte risikoen for mælkeallergi og børneeksem. Amning harogså positive sundhedseffekter hos moderen, nemlig nedsat risiko for type 2 diabetes(sukkersyge), brystkræft og kræft i æggestokkene.Modermælk er en god indikator for human eksponering for miljøfremmede stoffer, idetniveauerne i modermælk afspejler niveauerne i moderens krop og i miljøet. For mangeaf kemikalierne vil eksponeringen af fosteret i livmoderen dog være betydeligt størreend den påvirkning barnet får igennem modermælken. Samtidig er fosteret mere føl-somt end det spæde barn, fordi påvirkningen sker når organerne dannes. Der er ikkestudier, der overbevisende har vist negative effekter af den yderligere belastning medmiljøgifte, som amningen medfører. Det er dog svært at udelukke, at der kan være be-skedne negative effekter. Sundhedsstyrelsen har i publikationenAmning – en håndbogfor sundhedspersonale,20081beskrevet de sundhedsmæssige fordele og problemstil-

lingerne omkring forurenende stoffer, det sidste i samarbejde med professor PhilippeGrandjean, Sundhedsstyrelsens rådgiver i miljømedicin.Alternativet til amning er modermælkserstatning, der ligeledes må anses at være enkilde til eksponering med uønskede stoffer. Der er imidlertid kun lavet meget få under-søgelser om indholdet af forurenende stoffer i modermælkserstatning. Modermælkser-statning indeholder væsentlig mindre dioxin, PCB og chlorpesticider end modermælk,men kan potentielt indeholde andre uønskede stoffer dannet ved fremstilling eller tilbe-redningen af modermælkserstatninger eller ved afsmitning fra emballagen og/eller sut-teflasken. Vores viden herom er yderst begrænset og Sundhedsstyrelsen er ikke bekendtmed studier, der sammenligner belastningen med uønskede kemikalier ved amningversus ernæring med modermælkserstatning, sammenholdt med de helbredsmæssigeeffekter for både mor og barn.De danske anbefalinger vedr. amning er på linje med andre landes anbefalinger. Inter-nationalt er der ingen myndigheder eller organisationer i de lande vi sammenligner osmed, som anbefaler at begrænse varigheden af amning. Det europæiske selskab af bør-nelæger (ESPGHAN) har netop udgivet en statusartikel2, hvori på baggrund af en gen-nemgang af den videnskabelige litteratur anbefales fuld amning i 6 måneder og delvisamning så længe mor og barn trives med det.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger og finder på den baggrundikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at revidere Sundhedsstyrelsens anbefa-linger på området.