Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 27. februar 2009 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-12145-67 Fil-navn:Â Â Â Â Â Dokument 3
|
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kristian Rokkedal vedrørende kommentarer til kapitel 7 i Sundhedsstyrelsens statusnotat om udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed i 2008."
Sundhedsstyrelsen har i brev af 27. februar 2009 svaret Kristian Rokkedal vedrørende den kritik han rejser i forhold til kapitel 7 om spiseforstyrrelser7 i Sundhedsstyrelsens statusnotat om udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed i 2008.
. / . |
Brevet til Kristian Rokkedal er vedlagt til orientering.
Foranlediget af Kristian Rokkedals henvendelse har Sundhedsstyrelsen foretaget en nøje kritisk gennemgang af afsnittet og har herunder revideret tabellerne 20 og 23, idet man kunne konstatere, at de omtalte tabeller indeholdt visse fejlagtige oplysninger og i øvrigt var udformet på en måde, som kunne fremstå forvirrende og dermed vildledende.
Styrelsen har over for ministeriet oplyst, at den elektroniske udgave af statusrapporten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside snarest muligt vil blive revideret i overensstemmelse hermed.
I brevet understreger Sundhedsstyrelsen i øvrigt vanskelighederne med at få indberettet de efterspurgte data fra regionerne. Man har derfor såvel i forrige statusrapport, som i den foreliggende, gjort opmærksom på disse dataproblemer og taget forbehold for visse af konklusionerne på baggrund heraf, således, som det fremgår af bl.a. rapportens indledning og af anbefalingerne og konklusionen i kapitel 10.
Af brevet fremgår det, at de nævnte korrektioner ikke påvirker rapportens konklusioner vedr. henvisninger, venteliste og ventetider for så vidt angår spiseforstyrrelser.
. / . |
De mere tekniske spørgsmål og problemstillinger, som rejses af Kristian Rokkedal er endvidere yderligere kommenteret i bilaget til brevet, som også er vedlagt.