SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at oplyse, hvilke kommuner der benytter sig af mobile sundhedscentre, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. maj 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 521(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt.Spørgsmål nr. 521:”Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner der benytter sig af mobilesundhedscentre?”Svar:Der er ikke på nuværende tidspunkt gennemført undersøgelser, som kan give et samletbillede af kommunernes organisering af sundhedscentre.Statens Institut for Folkesundhed (SIF) udgav i august måned 2008 en statusrapport forde 18 sundhedscentre, som var etableret i de kommuner, som havde modtaget tilskudfra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til etablering af sundhedscentre.Statusrapporten hedder ”Sundhedscentre i Danmark – organisering og samarbejdsrela-tioner”.Kommunernes Landsforening udgav i oktober 2008 rapporten ”Godt i gang”, som bl.a.havde til formål at skabe et kvantitativt overblik over kommunernes indsats på forebyg-gelses- og sundhedsområdet, fordelt efter indsatsområder, målgrupper, m.v. I rapportener der en opgørelse over, hvor mange kommuner, der i oktober måned 2008 havde etab-leret sundhedscentre.Jeg har fået oplyst fra KL, at foreningen har igangsat et strategiprojekt, der skal styrkedokumentationen på området, opsamle viden om foreløbige erfaringer og fremadrettetforeslå, hvad kommuner med fordel kan igangsætte af indsatser.KL forventer at have nogle bearbejdede oplysninger i august 2009 om udviklingen isundhedscentre. Når KL’s undersøgelse foreligger, forventer jeg, at spørgsmålet kanbesvares fyldestgørende.Jeg kan imidlertid ud fra SIFs undersøgelse ”Sundhedscentre i Danmark” oplyse føl-gende vedr. de forskellige former for centre, som de 18 kommuner, der har modtagettilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, anvender:”Centrene adskiller sig også i måden, hvorpå de fysisk er organiseret. En variant ercentre med en fysisk placering i egne bygninger, hvor alle tilbuddene er placeret. Enanden variant er centre, som udelukkende har udgående funktioner, og kan beskrivessom murstensløse sundhedscentre, hvor personalet har base på rådhuset, mens aktivite-terne foregår på kommunens skoler, dagcentre, plejecentre og ude i naturen. En tredje

variant er, at sundhedscentre, som har en bygning, også har nogle udgående aktiviteter ilokaler forskellige steder i kommunen. Der er desuden centre, både murstensløse centreog centre med en bygning, som har valgt at have en bus. Bussen bruges som et redskabtil at komme i kontakt med en bredere borgergruppe, idet den kører rundt i kommunentil blandt andet institutioner og markedspladser. Busserne anvendes ofte til sundheds-tjek og informationsformidling. Sundhedscentrenes fysiske organisering hænger over-ordnet sammen med kommunens lokale rammer og vilkår så som valg af fokus på bor-gerrettede eller patientrettede indsatser, geografisk størrelse og tilgængelige lokaler.De tre centertyper kan inddeles i forhold til deres organisering. Hovedparten af centreneer placeret i en bygning. Centertypen med kun borgerrettet forebyggelse er primærtorganiseret som murstensløse sundhedscentre. Sundhedscentret i Odense er det enesteaf denne centertype, der er placeret i en bygning. Sundhedscentrene i Fredensborg ogLyngby-Taarbæk Kommune er også murstensløse centre, og selvom de har patientrette-de aktiviteter, har de primært fokus på de borgerrettede aktiviteter. Både sundhedscent-ret i København og Sønderborg Kommune, som kun har patientrettet forebyggelse oghovedparten af centrene med både borgerrettet og patientrettet forebyggelse er placeret ibygninger. Varianten med en bygning og udgående aktiviteter benyttes kun af centre,der har fokus på både borgerrettet og patientrettet forebyggelse” (side 15-16).