SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om kommentarer til uddraget fra Kristeligt Dagblads netavis den 14. maj 2009 om behandlingsmetoden "Shared Care" i forbindelse med mildt psykisk syge, jf. SUU alm. del - bilag 469, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Svar:Jeg har til besvarelse af spørgsmålet bedt om udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at begrebet ”Shared care” efter styrelsens opfattelse mereer at betragte som en ’delt indsats’ eller en tværsektoriel arbejdsdeling, end en egentligarbejdsmetode. Begrebet dækker over et samarbejde imellem forskellige organisationermed betydning for et samlet patientforløb i et givet sygdomsforløb. Shared care er énmåde at organisere en sygdomsbehandling på, hvor delelementer i behandlingen gen-nemføres i et gensidigt afhængighedsforhold mellem forskellige organisationer, fx al-men praksis og sygehus.Sundhedsstyrelsen oplyser endvidere, at begrebet i Danmark har været diskuteret i mereend 10 år, hvor det i starten bl.a. drejede sig om samarbejdet imellem almen praksis ogsygehusene, herunder praksiskonsulentordningen.Shared careblev i en opsamlende artikel fra 2000 i Ugeskrift for Læger beskrevet somat have til formål at koordinere og effektivisere behandlingsforløbet, samt at videreud-vikle den fagspecifikke behandling og klargøre, hvor patienten skal behandles. Samar-bejde og kommunikation mellem primær- og sekundærsektoren er grundstenen i dissetiltag, og det optimale patientbehandlingsforløb er facit.Sundhedsstyrelsen har udtalt sig om begrebet shared care i en grundig og omfattendeMTV-analyse fra 2006 om tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospitalbelyst ved antikoagulansbehandling som eksempel. Generelt konkluderer MTV-rapporten, at shared care er udsprunget af et paradoks mellem ressourceknaphed og etøget krav om effektivitet og sammenhængende behandlingsforløb.Det bemærkes i MTV-rapporten, at der ikke eksisterer en entydig definition på sharedcare, endsige en entydig vejledning om, hvorledes shared care bør organiseres. Detkonkluderes endvidere, at det er vanskeligt at følge anbefalinger om etablering af et

sådan samarbejde, idet der ikke er konsensus om rammen for et sådan samarbejde, og atbegrebet er i fare for at blive brugt som etiket på hvad som helst.Det fremhæves i MTV-rapporten, at fordelene ved et shared care-arrangement kun op-nås, hvis en række forudsætninger er opfyldt såsom generelle behandlingsvejledninger,patientinvolvering, direkte og gensidig kontakt mellem behandlingsparter og patient,gensidig tillid og samarbejdsevne hos behandlerne, og at sygdommen egner sig.Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer fra 2007, Referenceprogram for unipolardepression hos voksne og Referenceprogram for angstlidelser hos voksne fremhæverpositive og overbevisende shared care-erfaringer på disse psykiatriske områder. Detfremhæves som afgørende, at den praktiserende læge har mulighed for at få kliniskvejledning i konkrete patientforløb og støtte i alle faser af behandlingen, dvs. i forholdtil udvælgelse af patienter, der vil have effekt af behandling, løbende behandlingsmoni-torering, patient-psykoedukation og tæt samarbejde med en specialist om behandling afmere komplicerede patienter.Af referenceprogrammerne fremgår det bl.a., at man, for at udvikle samarbejdsmodellerfor behandling af patienter med psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter, vil kunnedanne lokale, tværfaglige koordinationsudvalg med deltagelse af praktiserende læger,praktiserende psykiatere, psykologer, andre relevante faggrupper og de psykiatriskeafdelinger. Konkret kunne de nye samarbejdsformer mellem speciallæger i almen medi-cin og speciallæger i psykiatri dreje sig om:- Telefonrådgivning,- Udbygning af praksiskonsulentordningen- Akutte og subakutte vurderinger hos speciallæger i psykiatri,- Konsultationer i almen praksis med speciallæger i psykiatri,- Fælles patientforløb,- Specialiserende samarbejdsmodeller,- Behandlende hjælpepersonale i psykiatrisk speciallægepraksis- Mobilteam.Generelt har Sundhedsstyrelsen ofte fremhævet behovet for sammenhæng i patientfor-løbene, herunder også med hensyn til en tværsektoriel indsats vedrørende en rækketilfælde af ikke-psykotiske psykiske lidelser. Dette er senest nævnt i SundhedsstyrelsensNational strategi for psykiatrifra august 2009. Det fremgår bl.a., at en øget psykiatri-faglig viden vil styrke almen praksis’ muligheder ved, at aftaler og retningslinjer forsamarbejdet mellem almen praksis og sygehusvæsenet udvikles, fx i form af mulighedfor efteruddannelse, psykiatrifaglig supervision i almen praksis og telefonisk rådgivningsamt aftaler om adgang til akutte og subakutte vurderinger i psykiatrien. Sundhedssty-relsen anbefaler endvidere i sin strategi for psykiatrien, at samarbejdet mellem almenpraksis og psykiatrien i form af shared care-modeller, supervision konsulent- og råd-givningsordninger mv. styrkes og udvikles for at udnytte kapaciteten i psykiatrien.Sundhedsstyrelsen har således udtalt sig positivt om at styrke og videreudvikle tiltagder kan fremme shared care-indsatser, hvor dette er hensigtsmæssigt, og hvor der erkonkrete muligheder for det.Ovenstående er endvidere i overensstemmelse med de seneste erfaringer beskrevet i ennetop offentliggjort forskningsrapport om shared care for ikke-psykotiske sygdomme,

som Danske Regioner offentliggjorde i september i år. Rapporten fremhæver bl.a. denevidensbaserede samarbejdsmodel ”collaborative care”.Der foregår formaliserede shared care-projekter mellem almen praksis og psykiatrien fåsteder i landet, i form af de mobilteams, som er etableret i Region Midtjylland og Regi-on Syddanmark. Derudover er der et shared care-projekt i Region Vestsjælland, hvorpersonalet er ansat i distriktspsykiatrien og ikke i almen praksis, modsat hvad der ertilfældet i samarbejdsmodellen ’collaborative care’.Sundhedsstyrelsen bemærker til rapporten, at der er vanskeligheder med at bestemmeentydigt, hvad der kan og skal indgå i shared-care-indsatser. Det er således vigtigt, atder i rapporten peges på støtte af og videreudvikling af tiltag centralt og ikke mindstlokalt, der kan medvirke til mere viden om organiseringen af indsatserne og de nødven-dige og tilstrækkelige forudsætninger for, at tiltag som shared care kan etableres medsucces.Jeg vil afslutningsvist oplyse, at det vil fremgå af regeringens handlingsplan for psykia-tri, at vi i forbindelse med økonomiforhandlingerne med regioner og kommuner vildrøfte mulighederne for en skærpet brug af sundhedsaftalerne, herunder forløbspro-grammer og shared care, som mulige redskaber til styrket samarbejde og sammenhængpå tværs af sektorer med henblik på bedre kvalitet og bedre udnyttelse af de samlederessourcer på området.