TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds: Folketingets sundhedsudvalg, presse, tilhørere

Anledning: Samråd AG, AH og AI

Taletid: 15 min, herefter debat

Tid og sted: Klokken 14.00, onsdag den 13. maj 2008

Dok nr.:

[Indledning]

Samrådet i dag handler om noget helt afgørende i sundhedsvæsenet.Om patientens rettigheder. Om rettigheden til at vælge ventetid fra. Om

40720

at fru Jensen ikke skal vente et halvt år på en ny hofte. Hvordan sikrer vi,at vi – givet denne patientrettighed – får mest sundhed for pengene?Det har regeringen fremlagt en plan for. Den 1. april indgik vi en aftalemed Danske Regioner om genindførelsen af det udvidede friesygehusvalg og om tilrettelæggelsen af regionernes samarbejde med deprivate sygehuse. Den aftale skal jeg nok vende tilbage til.Dagens spørgsmål fra oppositionen har efterhånden været til debat herog i Folketinget mange gange. Så da regeringens politik på dette områdeligger klippefast, så vil mine svar jo minde om mine svar på de lignendespørgsmål, som oppositionen tidligere har stillet om emnet.

Eksempelvis minder spørgsmålene, jeg skal besvare i dag, så meget ommine mundtlige besvarelser af spørgsmål 1735 og 1736 i Folketingetonsdag den 25. marts, at jeg ikke kan undgå at gentage mig selv.Men det skal selvfølgelig ikke forhindre os i, at tage denne debat éngang til. For jeg vil altid gerne redegøre for regeringens politik – jeg villetil gengæld have noget mere vanskeligt ved at redegøre foroppositionens politik på dette område. Også det skal jeg nok vendetilbage til.

[Spørgsmålene]

Det første spørgsmål drejer sig om DSIs rapport vedrørende detoffentlige/private samspil i sundhedsvæsenet og ikke mindst om deudtalelser, som har været fremsat i pressen i den forbindelse.De to øvrige spørgsmål handler om de takster, der har været gældendefor den offentlige afregning med de private sygehuse for patienter, derhar valgt at benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg.

[Vedr. Politiseringsdebatten]

Lad mig starte med det første.Når der i DSI-rapporten - i forlængelse af rapportens argumentation for,at sker en overbetaling af de private sygehuse - spekuleres i, at der kan

ligge ”erhvervspolitiske årsager” og et ”ønske om at opbygge en privatsygehuskapacitet” bag denne overbetaling, så lægger det op til atindikere, at man tillægger regeringen en hensigt, som der ikke er belægfor.Lad mig komme med et par eksempler fra rapporten:"Hvis det har været et sundheds- og erhvervspolitisk formål at opbyggeen privat sygehuskapacitet, så er høje afregningstakster en måde atsubsidiere privatsektoren på: Herved overfører man økonomiske midlerfra den offentlige sygehussektor til den private sygehussektor"og:

"Fordelen ved overkompensation kan være erhvervspolitisk at sikreudbygning af en dansk, privat sygehusproduktion"Sådanne spekulationer er jo skævvridende – og uden hold ivirkeligheden. DSI kunne jo lige så godt have spekuleret i, at denneoverbetaling kunne være sket for at sikre, at patienterne havde et reeltfrit valg. For det var jo det centrale.Men at DSI ønsker at bringe denne dagsorden frem, bliver jo yderligereunderstreget, når direktøren for DSI Jes Søgaard i Politiken den 20.marts udtaler, at ”de offentlige sygehuse har betalt den ekstra regning”,som betalingen for de private sygehuse ifølge DSI har medført.

Men den borgerlige regering har siden dens tiltræden i 2001 tilført detoffentlige sundhedsvæsen næsten 20 mia.kr. ekstra. Så der er altså flerepenge end nogensinde før. Så ingen kan da påstå, at de offentligesygehuse lider under, at de private nu går ind og bidrager til at løse deopgaver, som sundhedsvæsenet står overfor.Og efter min mening skyldes hele denne debat, at visse økonomer – ogdesværre også oppositionen – ofte glemmer, hvorfor vi indførte denudvidede fritvalgsordning: Det gjorde vi ikke for at opbygge en privatsygehuskapacitet i Danmark. Det gjorde vi for patienternes skyld. For atman kunne få muligheden for at vælge et alternativ, hvis det offentligeikke kunne levere inden for én måned. Derfor blev ordningen indrettetmed henblik på at opnå et bredt tilbud af private sygehusydelser, så vi

kunne tilbyde et reelt frit valg til de danske patienter. Det har mere enden kvart million mennesker haft glæde af siden 2002

[Vedr. taksterne]

Hvilket leder mig frem til spørgsmålet vedrørende de takster, som deprivate sygehuse modtager. Og som jeg kan forstå fortsat interessereroppositionen, siden man nu spørger til det endnu en gang.Men heldigvis har oppositionen haft mulighed for at blive klogere pådette område siden dette samråd blev indkaldt tilbage i slutningen afmarts.

Selv om jeg går ud fra, at alle her i lokalet er bekendt med indholdet afden aftale, som regeringen og Danske Regioner indgik den 1. aprilvedrørende tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse,så vil jeg alligevel gerne benytte lejligheden til at sige et par ord omaftalen.For den er nemlig både klog og velgennemtænkt. Og som det heltafgørende – i hvert fald hvis man som jeg altid sætter patienterne førsystemet – så fastholder aftalen den for mig helt afgørende præmis, atpatienten har ret til at blive tilbudt behandling på et privat sygehus, hvisdet offentlige ikke kan levere inden for én måned. Derved sikrer aftalen,at det udvidede frie sygehusvalg genindføres uforandret den 1. juli.

For så vidt angår den fremtidige afregning med de private sygehuseunder det udvidede frie valg indebærer aftalen kort fortalt, at regionernefrem til den 1. juli skal indgå aftaler med de private sygehuse medudgangspunkt i de erfaringer, som regionerne har opnået undersuspensionen af det udvidede frie sygehusvalg. Dermed sikrer aftalen, atde gevinster, som regionerne har opnået under suspensionen, bl.a. vedat sende sygehusopgaver i udbud, fortsat indhøstes.Det vil føre til lavere afregningspriser med de private sygehuse. Og detflugter fuldstændig med, hvad vicestatsministeren har udtalt, nemlig atafregningen med de private sygehuse skal tage udgangspunkt i de mestomkostningseffektive offentlige sygehuse. Og det er min forventning, attaksterne vil lande i nærheden af det niveau, som vicestatsministeren har

nævnt. Men som hidtil er det jo op til regionerne at forhandle de konkreteafregningspriser med de private sygehuse hjem.Fra den 1. januar 2010 vil forhandlingerne mellem Danske Regioner ogde private sygehuse ske med udgangspunkt i såkaldte referencetakster.De fastsættes på baggrund af omkostningerne på de offentligesygehuse, der er mest omkostningseffektive. Og dermed kan vi fastholdeet lavere takstniveau.

[Spørgsmålet vedr. overbetaling]

Men nok om fremtiden – for det er åbenbart fortiden, der interessererdagens spørgsmålsstiller mest, siden der igen spørges til, hvorvidt deprivate sygehuse er blevet overbetalt.

Som jeg efterhånden har sagt utallige gang, er svaret på det spørgsmålnej. De private sygehuse er ikke blevet overbetalt, når de har udførtopgaver betalt af det offentlige.Det skyldes – som tidligere nævnt - at markedet for privatesundhedsydelser nu er et andet, end det var, da det udvidede friesygehusvalg blev indført i 2002. Som følge af ordningen købte detoffentlige dengang ydelser hos de private for ca. 80 mio.kr. Sidste år vardette tal på godt 1,2 mia.kr. Så der er sket en markant udvikling. Ogderfor er der nu grundlag for at ændre taksterne.Dette er også nævnt i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner.Heraf fremgår det nemlig, at baggrunden for aftalen er følgende:

Siden 2002 har over en kvart million patienter benyttet sig af detudvidede frie sygehusvalg, og antallet samt størrelsen af de privatesygehuse og klinikker er steget betydeligt over perioden. Denne udviklinghar givet grundlag for, at der nu kan indhøstes stordriftsgevinster[citatslut].Så er der jo desuden spørgsmålet om de erfaringer, som regionerne hargjort sig med brugen af udbud i suspensionsperioden. Her er der jo sombekendt opnået væsentlige besparelser i forhold til de aftalepriser, dervar gældende under det udvidede frie valg.Det illustrerer jo netop det store potentiale, der ligger i samarbejdetmellem regionerne og de private sygehuse generelt. Og det er jo lige

præcis den centrale pointe med den nye aftale, at vi søger at indhøstestordriftsfordele samtidig med at patienternes rettigheder under detudvidede frie sygehusvalg fastholdes.Vi skal indhøste gevinsterne ved, at der vil blive fastsat et forventetniveau for det offentliges samlede køb af kapacitet på de privatesygehuse. Dermed får de private sygehuse en sikkerhed for, atregionerne køber en hvis mængde behandlinger hos dem. Og derfor kande tilbyde lavere priser, også under det udvidede frie sygehusvalg.Aftalen giver dermed regionerne en klar tilskyndelse til at øge brugen afudbud.

Men jeg kan da i øvrigt tilføje, at intet i lovgivningen har forhindretregionerne i at sende sygehusopgaver i udbud. Men de har bare ikkegjort det i nævneværdigt omfang. Eller har ikke ønsket at gøre det. Ogjeg kan kun beklage, at der skulle en konflikt på sundhedsområdet ogderaf følgende voksende ventelister til, før regionerne fik øjnene op fordette instrument.Så er jeg sikker på, at der om lidt vil blive spurgt til, hvorfor dernetop nuer grundlag for at ændre taksterne.Dertil har jeg blot at sige, at spørgsmålet omkring det offentligesafregning med de private sygehuse jo slet ikke er noget nyt emne. Det

har jo stået i regeringsgrundlaget siden 2007, at regeringen vil arbejdefor mest mulig fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse.

[Oppositionens politik]

Men et samråd er jo også en glimrende anledning til en bredere debat afdet pågældende sagsområde, herunder oppositionens politik.Oprindeligt var man jo helt imod det udvidede frie valg. Så var man for.Så var man imod 2 måneders reglen. Nu kan jeg forstå, at man går indfor 2 måneders fristen og at det for nogle sygdomme endda skal værehelt ned til én måned. Det næste må vel være, at man acceptererordningen som den er. Hvilket jo også vil være det klogeste, hvis man vilpatienten det bedste.

For at blive klogere på oppositionens politik vedrørende afregningen medde private sygehuse, har jeg gjort mig den lille ulejlighed at lede efter delov- og beslutningsforslag, som oppositionen siden 2002 har fremsatindeholdende konkrete forslag til ændringer i afregningssystemet med deprivate sygehuse.Men min søgen bekræftede desværre blot min formodning: Ikke éteneste konkret forslag til, hvordan man kan ændre afregningssystemethar oppositionen fremsat.Så er det jo nemt blot at kritisere den nuværende ordning, når man ikkeengang har gjort sig den ulejlighed at gøre sig overvejelser over, hvordandet eksisterende system kan ændres. Og det kan man jo kun undre sig

over, når man tænker på, hvor travlt oppositionen har haft med at udstillesystemets dårligdomme. Men måske Hr. Jonas Dahl sidder inde medforslag, som han brænder for at komme af med?Tværtimod kan oppositionen højst puste sig op til at fremsætte forslag,der vil forringe patientens rettigheder ved at ændre på fristerne under detudvidede frie sygehusvalg. Og det er i hvert fald ikke denne regeringspolitik.Og det samme gælder jo regeringens aftale med regionerne fra den 1.april. Den larmende tavshed, som oppositionen, herunder hr. JonasDahl, har mødt denne aftale med, må jo betyde, at oppositionen, inklusiv

hr. Jonas Dahl, er enig i dens ordlyd. Jeg har i hvert ikke grund til at troandet.

[Afslutning]

Men for at vende tilbage til spørgsmålene, så hæfter jeg mig først ogfremmest ved, at der med aftalen mellem regeringen og danske regionernu kan indledes et nyt og endnu bedre samarbejde mellem det offentligeog de private sygehuse.Og jeg er utrolig glad for, at aftalen sikrer, at vi nu kan få endnu flerebehandlinger for de penge, der afsættes til sundhedsvæsenet samtidigmed, at patienternes rettigheder fortsætter uforandret.

Så patienterne får gavn af, at vi nu genindfører det udvidede friesygehusvalg.Derfor handler regeringens politik om at inddrage - og ikke om atudelukke - de private sygehuse i det offentlige sundhedsvæsensopgaver. For så længe finansieringen blot fortsat kommer frastatskassen har vi - i modsætning til oppositionen - nemlig ingenideologiskebarriererfor,hvemderudføreropgavernei