Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del
Offentligt
703529_0001.png
703529_0002.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. maj 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 505(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S) .Spørgsmål nr. 505:”Med henvisning til artiklen fra Ugeskrift for Læger ”HIV i dansk strafferet” omdelt påSUU alm. del – bilag 457, bedes ministeren oplyse, hvilke initiativer ministeren viliværksætte for at få hiv/aids ud af bekendtgørelse nr. 547 af 15. juni 2001 om livstruen-de og uhelbredelige sygdomme omfattet af straffelovens § 252, stk. 2.”Svar:Der redegøres i den omtalte artikel for, hvorledes risikoen for smitteoverførsel fra vel-behandlede hiv-smittede gør risikoen for smitteoverførsel ved sex fra en hiv-positivmeget lav. På baggrund heraf og i lyset af et ønske om at medvirke til en afstigmatise-ring af de hiv-syge og for den sags skyld af homoseksualitet, stiller de tre forfattere afartiklen spørgsmålet, om der fortsat er behov for at have særregler om hiv/aids i straffe-lovgivningen. Gennem en lovmæssig placering af hiv/aids som enhver anden sygdombidrager man ifølge forfatterne til en udvikling, som forhåbentlig en dag vil fjerne denstore angst, der omgiver netop denne sygdom. Dermed vil man samtidig understøtteopsporingen af og fjernelsen af smittekilder. Der er i dag i Danmark ca. 1.000 personer,som er smittet uden at vide det.Sundhedsstyrelsen har overfor ministeriet erklæret sig enig i, at risikoen for at velbe-handlede hiv-smittede kan smitte videre ved seksuel aktivitet er overordentlig lille,omend den ikke er 0, ligesom Sundhedsstyrelsen har bekræftet artiklens anførelse afskønnet over, at der i dag i Danmark er op til ca. 1.000 personer, som er smittet med hivuden at vide det. Årsagerne til, at (potentielt) smittede unddrager sig undersøgelse, di-agnosticering og dermed behandling, er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke klarlagt. En vig-tig strategi til at finde de uerkendt smittede er at oplyse tidligere seksuelle kontakter omfund af hiv-smitte (såkaldt kontaktopsporing). Hvis forfatterne har ret i deres påstandom, at lovens særbehandling af hiv/aids hæmmer kontaktopsporingen ved, at den enkel-te ikke vil medvirke hertil på grund af risikoen for at blive kriminaliseret, vil dette iføl-ge Sundhedsstyrelsen være en klar forhindring for Sundhedsstyrelsens satsning på atopspore, undersøge, diagnosticere og rådgive og behandle de mange uerkendt smittede– til gavn for den enkeltes overlevelsesmuligheder, men også for forebyggelsen ved atde velbehandlede bliver meget lidt smitsomme.Hvis man, som forfatterne hævder, gennem en lovmæssig placering af hiv/aids somenhver anden sygdom kan bidrage til en udvikling, som vil fjerne den stigmatisering ogangst, der fortsat omgiver netop denne sygdom og dermed samtidig vil understøtte op-
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KTlf. +45 7226 9000Fax. +45 7226 9001E-mail[email protected]Hjemmesidewww.sum.dk
Dato: 29. juni 2009Sags nr.: 0904615Sagsbeh.: SUMHM/RegionalsundhedDok nr.: 64876
2
sporingen af og fjernelsen af smittekilder, ser Sundhedsstyrelsen dette som en positivudvikling.Den omhandlede artikel peger på, at risikoen for smitteoverførsel fra velbehandledehiv-smittede er lav. Dette understøttes af Sundhedsstyrelsen. Men omvendt betyder det,at de, der ikke er velbehandlede fortsat udgør en smitterisiko. På det foreliggendegrundlag finder jeg således ikke anledning til at anbefale en ændring af bekendtgørel-sen.Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 506.
Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen / Helle Hyllehøj