SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om ministeren finder, at regionerne prioriterer sukkersygepatienters ret til den bedst mulige behandling med tanke på forebyggelse af senkomplikationer, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. april 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 493(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Lene Hansen (S).Spørgsmål nr. 493:’Finder ministeren, at regionerne prioriterer sukkersygepatienters ret til den bedst muli-ge behandling med tanke på forebyggelse af senkomplikationer, som vil betyde langthøjere udgifter for samfundet på sigt set i forhold til den øjeblikkelige udgift til insulin-pumpe og blodsukkermålingssensor? I benægtende fald bedes ministeren oplyse, omhan agter at bede regionerne om at ændre praksis, således at der fremover satses merepå forebyggelse af senkomplikationer hos diabetespatienter.’Svar:Jeg har til besvarelse af spørgsmålet anmodet Sundhedsstyrelsen om et udtalelse. Sund-hedsstyrelsen udtaler følgende:’Sundhedsstyrelsen har taget udgangspunkt i, at der ved sukkersyge i spørgsmålet refe-reres til diabetes type 1, idet der refereres til behandling med bl.a. insulinpumpe.Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen i 2008 offentliggjorde ’Forløbsprogram fordiabetes’, som indeholder anbefalinger vedr. en samlet tværfaglig, tværsektoriel ogkoordineret indsats overfor patienter med diabetes type 1 og 2. Forløbsprogrammetindeholder både anbefalinger til behandling af diabetes og forebyggelse af senkompli-kationer. Med udgangspunkt i disse anbefalinger har flere regionerne udarbejdet regio-nale forløbsprogrammer for diabetes.I forbindelse med udarbejdelse af forløbsprogrammet for diabetes blev Sundhedsstyrel-sen opmærksom på, at der for en række områder er behov for nye/opdaterede kliniskeretningslinjer, herunder for behandling af diabetes type 1. Sundhedsstyrelsen har derfori januar 2009 bedt de relevante lægevidenskabelige og faglige selskaber om at udarbej-de kliniske retningslinjer for behandling af diabetes type 1, herunder vurdering af an-vendelsen af insulinpumper og glukosesensorer.Sundhedsstyrelsen kan afslutningsvis oplyse, at der indgår flere elementer i den samle-de forebyggelse af sendiabetiske komplikationer. Foruden insulin og regulering af kostbehandles patienter med diabetes type 1 ofte med blodtrykssænkende og kolesterolsæn-kende medicin for at forebygge sendiabetiske komplikationer. Dette sker typisk vedbehandling med flere lægemidler samtidig (såkaldt polyfarmaci). Det er desuden vig-tigt, at eventuelle senkomplikationer ved diabetes identificeres tidligt. Derfor bør kon-trollen af patienter med diabetes ifølge forløbsprogrammet en gang om året inkludereundersøgelse for eventuelle fod- og øjenkomplikationer, så behandling kan igangsættes

hurtigt. Insulinpumpebehandling og anvendelse af glukosesensorer udgør således kun etdelelement af den samlede indsats overfor sendiabetiske komplikationer.’Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Jeg kan hertil tilføje, at det ermin opfattelse, at regionernes prioritering bør vurderes på baggrund af deres samledetværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats overfor patienter med diabetes type1 og 2, jf. Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for diabetes fra 2008. Den øjeblikkeligeudgift til insulinpumpe og blodsukkermålingssensor er udelukkende delelementer afden samlede indsats overfor sendiabetiske komplikationer og giver således ikke et retvi-sende billede af regionernes samlede indsats overfor patienter med diabetes type 1 og 2.