SUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om ministeren finder, at det er en hensigtsmæssig behandling, som den patient, hvis henvendelse er omdelt fortroligt på SUU alm.del - bilag 408,har fået af sin praktiserende læge, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. april 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 480(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 480:’Finder ministeren, at det er en hensigtsmæssig behandling, som den patient, hvis hen-vendelse er omdelt fortroligt på SUU alm. del - bilag 408, har fået af sin praktiserendelæge? Ministeren bedes herunder oplyse, om det er korrekt, at der kan indgås aftalersom beskrevet i henvendelsen mellem læger i et område og Sundhedsstyrelsen om, atder ikke må udskrives sovemedicin til patienter der har behov herfor.’Svar:Der refereres i spørgsmålet til en henvendelse fra en borger. Henvendelsen har væretomdelt fortroligt til Folketingets Sundhedsudvalg. I henvendelsen beskriver borgeren etomfattende sygdoms- og behandlingsforløb i perioden 27. januar 2008 til 4. februar2009. Borgeren rejser kritik af den samlede indsats, men især af den involverede prakti-serende læge, herunder i forhold til:Mangelfuld tilgængelighed til den praktiserende lægeDen praktiserende læge og vagtlægens afvisning af sygebesøgVanskelighed ved at få den praktiserende læges henvisning dels til fysioterapiog dels til sygehusindlæggelseVanskelighed ved at få den praktiserende læge til at ordinere sovemedicin,grundet en aftale med Sundhedsstyrelsen om, at der ikke må udskrives soveme-dicin.

Jeg synes på baggrund af den foreliggende beskrivelse af det samlede sygdoms- ogbehandlingsforløb, at den omhandlede borger ikke har haft et hensigtsmæssigt forløb.Jeg vil dog for en god ordens skyld samtidig præcisere, at jeg ikke har mulighed for attage stilling til konkrete klager, som i den foreliggende sag, over sundhedspersonersfaglige indsats eller over spørgsmål om konkrete praktiserede lægers overholdelse aflandsoverenskomsten om almen lægegerning. Rette klageinstans vedrørende klagerover den lægelige behandlingsindsats er Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Det er deregionale samarbejdsudvalg, der er klageinstans for klager over spørgsmål om praktise-rende lægers overholdelse af landsoverenskomsten om almen lægegerning, herunderreglerne om tilgængelighed.

Jeg vil i det følgende mere generelt kommentere de ovennævnte spørgsmål, som borge-ren tager op i henvendelsen.Reglerne om tilgængeligheden til landets praktiserende læger, der er fastlagt i lands-overenskomsten om almen lægegerning, indebærer bl.a., at lægen skal tilrettelægge sinkonsultation og tidsbestilling således, at patienterne sædvanligvis kan få konsultationsenest 5. hverdag efter tidsbestillingen. Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden(kl. 8-16) skal patienten dog have adgang til lægehjælp telefonisk eller på anden vissamme dag hos lægen eller hos stedfortrædende læge. På hverdage efter kl. 16 og iweekenden er vagtlægeordningen forpligtet til at yde den relevante almenmedicinskeindsats. Det er dermed bl.a. lægens faglige ansvar at vurdere, om en patient har behovfor akut behandlingsindsats.De praktiserende læger og lægerne i vagtlægeordningen har bl.a. mulighed for at ydelægebetjeningen i form af telefonkonsultation, fremmødekonsultation, sygebesøg ellerved at visitere patienten til fx sygehus eller fysioterapi. Den enkelte læge har såledesflere muligheder for at yde den service, der er nødvendig, og det er den enkelte lægesansvar – på baggrund af et konkret lægefagligt skøn – at tilbyde relevant behandling.Lægen er dermed forpligtet til at aflægge sygebesøg, hvis henvendelsen om sygebesøgefter lægens vurdering af sygdommen eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg.For så vidt angår spørgsmålet om praktiserende lægers ordination af sovemedicin, kanjeg oplyse, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen via vejledninger og informa-tionskampagner over for lægerne gennem de senere år har søgt at øge lægernes op-mærksomhed på brugen af sove- og nervemedicin. Indsatsen har betydet, at danskernesforbrug af disse midler er faldet, og at der er kommet færre nye brugere af disse midler.Indsatsen har især haft til formål at nedbringe forbruget af sove- og nervemedicinblandt yngre brugere af disse lægemidler, som risikerer at blive afhængige, hvis lægenordinerer medicinen i længere tid, end det anbefales i de sundhedsfaglige retningsliner.Sigtet med initiativerne har også været, at lægerne i højere grad bliver opmærksommepå mulighederne for at hjælpe personer, der igennem længere tid har været brugere afsove- og nervemedicin.Lægernes beslutninger om medicinordinationer til patienterne sker ud fra en konkretlægefaglig afvejning i det enkelte tilfælde. Der er således hverken særlige aftaler medeller vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, der udelukker landets praktiserende læger fraat ordinere sovemedicin til patienter med behov herfor.