Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Dok.nr.:Folketingets SundhedsudvalgÅbent samråd AA-ADca. 18 minutter22. april 2009, kl. 14.00, værelse 2-08031132
Samrådsspørgsmål:
Samrådsspørgsmål AA”På baggrund af dødsfaldet den 10. marts 2009 på Nørrebro bedes ministeren oplyse,om han ikke finder, at der skal være en sundhedsfaglig person med baggrund i psykiatrien tilat bistå politiet ved tvangsindlæggelser,hvad han kan oplyse om baggrunden for, at den afdøde soldat fra Nørrebro blev afvist vedRigshospitalets traumecenter få timer før sin død.”.Samrådsspørgsmål AB”Vil ministeren foranstalte muligheder for sanktioner overfor regionerne, når de udskriver patienter,inden de er færdigbehandlet, og når der ikke laves udskrivningsplaner eller koordineringsplaner tilbrug for den videre behandling i socialsektoren.”Samrådsspørgsmål AC”Vil ministeren sørge for, at der etableres flere sengepladser til de sindslidende med henblik på, atpatienterne ikke udskrives, førend de er færdigbehandlet?”Samrådsspørgsmål AD”Vil ministeren arbejde for, at samarbejdet mellem hospitalspsykiatrien og socialpsykiatrien styrkes?”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF)
[Indledning]Jeg vil indlede dette samråd med at takke forigenat få muligheden for atsætte fokus på psykiatrien. Selv om det er med udgangspunkt i enenkeltstående, tragisk sag, så giver spørgsmålene jo mulighed for igenat understrege, at det er denne regerings ønske at sikre bedre forhold ipsykiatrien.Og det ønske deler vi med satspuljepartierne – sammen har vi tilførtpsykiatrienbetydeligeogmålrettedeøkonomiskeressourcertil
psykiatrien siden 2001.
3
[Samrådstalens opbygning]Selv om samrådsspørgsmålene spreder sig over forskellige emner indenfor psykiatri, vil jeg med formandens tilladelse besvare spørgsmålene isammenhæng.[Spm. AA – om tvangsindlæggelse og om den konkrete sag om entidligere soldat]Der bliver i spørgsmål AA spurgt til en konkret sag om en tidligere soldat,der under meget tragisk omstændigheder døde den 10. marts 2009.Region Hovedstaden har bekræftet, at den pågældende på eget initiativhenvendte sig i TraumeCentret den 10. marts 2009.
4
Mere kan Region Hovedstaden ikke oplyse om sagen, fordi sådannepersonfølsomme oplysninger er omfattet af reglerne om tavshedspligt.Også afdøde personer har ifølge lovgivningen krav på, at få personligeoplysninger beskyttet.Region Hovedstaden har helt generelt oplyst, at alle personer, derhenvender sig i TraumeCentret, bliver visiteret af en sygeplejerske i tætsamarbejde med en speciallæge. Det vurderes - ud fra patientenskliniske problemstilling - hvilken behandling, der er relevant.Vi er sikkert enige om at det er et vigtigt princip, at vi alle - somhovedregel - selv kan bestemme, om vi ønsker at tage imod debehandlingstilbud, vi får i sundhedsvæsenet.
5
Kun iundtagelsestilfældekan en person indlægges og behandles modsin egen vilje. Her tænker jeg selvfølgelig på tvangsreglerne ipsykiatriloven, som giver en læge hjemmel til at indlægge en sindssygperson mod sin vilje, hvis det ville være uforsvarligt ikke at frihedsberøveden pågældende med henblik på behandling,enten:fordi udsigten til helbredelse, eller en betydelig og afgørendebedring af tilstanden, ellers vil blive væsentligt forringetellerden pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare forsig selv eller andre.Disse strenge kriterier har vi som lovgivere valgt skal være opfyldt for, atdet skal være muligt at indlægge folk mod deres vilje.
6
Med
hensyn
til
sundhedspersonales
tilstedeværelse
ved
tvangsindlæggelse vil jeg først understrege, at det alene er enlæge,derkan vurdere, om det er nødvendigt at tvangsindlægge en borger påpsykiatrisk afdeling.Hvis politiet får kontakt med en psykisk syg person, der selv ønskerindlæggelse, kan politiet køre borgeren til den nærmeste psykiatriskeskadestue eller almindelige skadestue, hvor det vil blive vurderet, om derer behov for indlæggelse eller andre tiltag.Hvis borgeren er psykotisk (sindssyg) ogikkevil indlægges, så finderpsykiatriloven anvendelse.
7
Ifølge psykiatriloven har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge, hvis enperson, der må antages at være sindssyg, ikke selv søger dennødvendige behandling.Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, så harpolitietpligt til det.Politiet skal så vidt muligt tilkalde borgerens alment praktiserende læge,dennes stedfortræder eller lægevagten i området.I Region Hovedstaden er der også mulighed for at tilkalde PsykiatriskUdrykningstjeneste. Region Hovedstaden har oplyst mig om, atudrykningstjenesten altid rykker ud, hvis politiet tilkalder dem.Psykiatriloven bestemmer – i § 8 - at den læge, der indlægger en patientmod sin vilje, så vidt muligt skal være til stede, indtil politiet forlader
8
stedet med personen. ”Så vidt muligt” betyder, at lægen som hovedregelskalvære til stede. Men der kan selvfølgelig være situationer, hvor detikke er muligt - fx hvis der akut er behov for lægens hjælp et andet sted.Men det er altså kun i nødstilfælde.[Spm. AB - om sanktionsmuligheder over for regionerne vedmanglendefærdigbehandlingogudarbejdelseaf
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner]Så vil jeg gå over til spørgsmål AB om færdigbehandling af patienter ogudskrivningsaftaler og koordinationsplaner.Det er en lægefaglig vurdering, hvornår en patient kan udskrives frasygehuset. Udskrivning forudsætter ikke nødvendigvis, at en patient ikke
9
længere har behov for behandling. Mange patienter med både legemligeog psykiatriske lidelser udskrives til videre behandling fx medicinskbehandling hos egen læge. For psykiatriske patienter kan der også væretale om videre behandling i distriktspsykiatrien.Med hensyn til udskrivningsaftaler og koordinationsplaner forholder detsig sådan, at overlægen harpligttil at udarbejde en udskrivningsaftaleeller en koordinationsplan, hvis det vurderes, at patienten - efterudskrivning - ikke selv vil søge den behandling og de sociale tilbud, derernødvendige forpatientenshelbred. Det fremgårdirekteaf
psykiatriloven.
10
Både min forgænger, jeg selv og Sundhedsstyrelsen har flere gangegjortregionerneopmærksommepåpligtentilatudarbejde
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, når der er behov for det -senest i sommeren 2008.Danske Regioner har for nylig udsendt enplan for psykisk syge, derbegår kriminalitet.Jeg har med glæde noteret mig, at der ifølge denneplan skal sættes fokus på udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.Men detchokeredemig at læse i planen, at de psykiatriske afdelingerikke udarbejder delovpligtigeudskrivningsaftaler og koordinationsplaner,fordi processen er ”bøvlet”.
11
Jeg skal ikke kunne sige, om den er ”bøvlet”, men det er altsåpatienten,der er i centrum. Det kan også være ”bøvlet” for en læge at foretage enkompliceret operation på en patient. Men det betyder jo ikke, at lægenundlader at foretage den nødvendige operation.Jeg forventer, at regionerne lever op til deres ansvar og kommer i gangmed at indskærpe deres psykiatriske afdelinger, at loven skaloverholdes. Samarbejde - med patienten, med andre faggrupper ogandre myndigheder - kræver en indsats, men detkanbetale sig, og idette tilfælde er det som sagt lovpligtigt.Som på samrådet i efteråret om psykisk sygdom og kriminalitet vil jegunderstrege, atdette område er vigtigt for regeringen.Ikke mindst på
12
baggrund af Sundhedsstyrelsens seneste årsberetning om psykisk syge,der har begået personfarlig kriminalitet.Her peger styrelsen på, at de gennemgående problemstillinger i deundersøgte forløb er manglende planlægning, herunder en manglendekoordineret indsats og opfølgende behandling.Jeg har netop indhentet oplysninger fra Sundhedsstyrelsen ogregionerne for at få en foreløbig opgørelse over, hvor mangeudskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der er indgået i 2008.Der blev indgået 207 aftaler/planer i 2007. De endelige tal for 2008foreligger ikke endnu, men det ser ud til, at antallet er steget en smule.
13
Det går altså den rigtige vej. Men Sundhedsstyrelsen og regeringen vilfortsat holde øje med udviklingen og holde regionerne og lægerne fastpå ansvaret for at bruge disse redskaber.Jeg skylder dog lige at understrege, at udskrivningsaftaler ogkoordinationsplaner ikke kan gennemtvinges over for patienten. Defastlægger alene et ansvar til at følge en patient efter udskrivning.Hvis patienten ikke møder som aftalt, er det forudsat, at patientenkontaktes af den ansvarlige myndighed, som skal forsøge at motivereden pågældende til at overholde den indgåede aftale.
14
Lykkes dette ikke, skal der - om nødvendigt - tilkaldes en læge, som kanvurdere, om der er behov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling,herunder eventuelt om kriterierne for tvangsindlæggelse er opfyldt.[Spm. AC - om sengepladser i psykiatrien]Spm.AComsengepladseripsykiatrieneridentiskmed
samrådsspørgsmål D fra det åbne samråd den 19. november 2008. Jegvil derfor henvise til min besvarelse af dét samrådsspørgsmål, og herblot opsummere kort.Regionerne har pligt til at sikre den nødvendige sengekapacitet på depsykiatriske afdelinger. Regeringen og satspuljepartierne har via
15
satspuljeaftalerne afsat betydelige og målrettede økonomiske ressourcertil psykiatrien, herunder til flere sengepladser.De seneste tal fra Danske regioner viser, at der fra 2001–2007 ernedlagt 750 sengepladser. Fra 2006-2007 var der en nedgang på 80sengepladser.Som jeg sagde på samrådet i november, planlægger regionerne ifølgederes egne oplysninger en samlet reduktion i antallet af senge påminimum 39 i 2009.Sundhedsstyrelsen har over for regionerne antydet, at grænsen er nåetfor, hvor langt de kan gå med hensyn til sengelukninger. OgSundhedsstyrelsen har påpeget, at der er behov for senge til
16
stabiliserendeindlæggelse.
indlæggelser
og
gradvis
udslusning
efter
endt
Netop det var en prioritet i de to foregående satspuljeaftaler. Det erderfor bekymrende, at der fortsat nedlægges senge.[Omstyrkelseafsamarbejdetmellembehandlings-og
socialpsykiatrien]Spørgsmål AD om styrkelse af samarbejdet mellem behandlings- ogsocialpsykiatrien, vedrører samme emne som F 11 af 4. december 2008,der resulterede i Vedtagelse 18 om at sikre alle psykisk syge et tilbud,der kombinerer psykiatrisk behandling med socialpsykiatriske tilbud.
17
Her gav jeg udtryk for, at sundhedsaftalerne er et vigtigt redskab i forholdtil at sikre, at socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien samarbejder ogkoordinerer som led i indsatsen for at nedbringe tvang i psykiatrien.Jeg fortalte, at Sundhedsstyrelsen i november 2008 godkendte samtligesundhedsaftaler. Og efter Sundhedsstyrelsens vurdering, lever aftalernegenerelt op til formålet med at understøtte sammenhængende forløbmellem behandlings- og socialpsykiatrien.Derfor er Sundhedsstyrelsen blevet bedt om at vurdere, hvordansundhedsaftalerne evt. kan styrke indsatsen yderligere i forhold til atsikre, at patienterne ikke falder mellem to stole, når der er behov forbåde behandlingmæssige- og sociale tilbud.
18
Når Sundhedsstyrelsens vurdering og eventuelle anbefalinger heromforeligger, vil dette blive drøftet med Indenrigs- og Socialministeriet.Jeg kom under F 11 også ind på et andet redskab, som er vigtigt iforhold til at skabe en sammenhængende indsats for borgerne.Her tænker jeg på de udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, somjeg lige har nævnt.Jeg har som sagt netop indhentet oplysninger fra regionerne om antalletaf udskrivningsaftaler og koordinationsplaner indgået i 2008.To regioner oplyste i den forbindelse, at de i 2009 vil have særligt fokuspå at sikre, at disse vigtige redskaber bliver anvendt.
