Svar:

Der er ikke på nuværende tidspunkt gennemført undersøgelser, som kan give etsamlet billede af kommunernes erfaringer med sundhedscentre.Statens Institut for Folkesundhed (SIF) udgav i august måned 2008 en statusrapportfor de 18 sundhedscentre, som var etableret i de kommuner, som havde modtagettilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til etablering af sund-hedscentre. Statusrapporten hedder ”Sundhedscentre i Danmark – organisering ogsamarbejdsrelationer”.Kommunernes Landsforening udgav i oktober 2008 rapporten ”Godt i gang”, sombl.a. havde til formål at skabe et kvantitativt overblik over kommunernes indsats påforebyggelses- og sundhedsområdet, fordelt efter indsatsområder, målgrupper, m.v.I rapporten er der en opgørelse over, hvor mange kommuner, der i oktober måned2008 havde etableret sundhedscentre.Jeg har fået oplyst fra KL, at foreningen har igangsat et strategiprojekt, der skalstyrke dokumentationen på området, opsamle viden om foreløbige erfaringer ogfremadrettet foreslå, hvad kommuner med fordel kan igangsætte af indsatser. Pro-jektet anskuer forebyggelse som en bred kommunal indsats, der både handler omindsatser mod bestemte risikofaktorer, og om hvordan kommunerne organisereropgaver vedr. især pleje og omsorg for at mindske trækket på det øvrige sundheds-væsen.Projektet har flere formål, hvor et af dem er at samle op på kommunale erfaringersiden opgave- og strukturreformen. Et af delprojekterne går ud på at lave en brede-re afdækning af erfaringerne med sundhedscentre end den, SIF har foretaget, dvs.også afdække erfaringerne fra de mange kommuner, som ikke har modtaget pulje-penge. Strategiprojektet skal også vurdere, om sundhedscentre i alle kommunerskal være et politisk mål for KL. Det kræver bl.a. en nærmere afgrænsning af, hvad

2der menes med sundhedscentre (i forhold til den variation der er i dag) og en præ-cisering af, hvilke opgaver, der i givet fald bør løses i sådanne centre.KL forventer at have nogle bearbejdede oplysninger i august 2009 om udviklingeni sundhedscentre.Når KL’s undersøgelse foreligger, forventer jeg, at spørgsmålet kan besvares fyl-destgørende.Jeg kan dog ud fra de to nævnte undersøgelser, som allerede er gennemført, givefølgende foreløbige svar på spørgsmålene a, b og c:Ad a) Det fremgår af rapporten ”Godt i gang”, at 52 pct. af kommunerne i oktober2008 havde etableret sundhedscentre. Det drejede sig om følgende kommuner:Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev-Dronninglund, Aalborg, Thisted, Skive,Struer, Rebild, Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern, Varde, Randers, Nord-djurs, Syddjurs, Århus, Favrskov, Skanderborg, Horsens, Vejle, Kolding, Haders-lev, Aabenraa, Samsø, Kerteminde, Odense, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Fre-densborg, Hillerød, Hørsholm, Gentofte, København, Lyngby-Taarbæk, EgedalFrederiksberg, Stevns, Odsherred, Sorø, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund,Bornholm, Læsø, Rudersdal, Roskilde, Herlev, Ballerup, Glostrup, Rødovre, Al-bertslund, Gladsaxe.Det fremgår ikke af rapporten, hvor i kommunen de enkelte sundhedscentre er pla-ceret.Af SIFs undersøgelse ”Sundhedscentre i Danmark” fremgår det vedr. organiserin-gen af de 18 sundhedscentre, at ”Næsten alle sundhedscentrene er organisatoriskplaceret som en del af kommunens sundhedsforvaltning eller fagcenter. I noglekommuner er forvaltningen udelukkende en sundhedsforvaltning, mens det i andrekommuner eksempelvis er en sundheds- og omsorgsforvaltning eller en social ogsundhedsforvaltning. Det er desuden forskelligt, hvilke områder der er i forvaltnin-gen, eksempelvis kan børns sundhed og ældreområdet være placeret i samme for-valtning som sundhedscentret eller i andre forvaltninger. Enkelte sundhedscentre erikke placeret i sundhedsforvaltningen men andre steder i kommunens organisati-on.”Det fremgår endvidere, at ”centrene adskiller sig også i måden, hvorpå de fysisk erorganiseret. En variant er centre med en fysisk placering i egne bygninger, hvoralle tilbuddene er placeret. En anden variant er centre, som udelukkende har udgå-ende funktioner, og kan beskrives som murstensløse sundhedscentre, hvor persona-let har base på rådhuset, mens aktiviteterne foregår på kommunens skoler, dagcent-re, plejecentre og ude i naturen. En tredje variant er, at sundhedscentre, som har enbygning, også har nogle udgående aktiviteter i lokaler forskellige steder i kommu-nen. Der er desuden centre, både murstensløse centre og centre med en bygning,som har valgt at have en bus. Bussen bruges som et redskab til at komme i kontaktmed en bredere borgergruppe, idet den kører rundt i kommunen til blandt andetinstitutioner og markedspladser. Busserne anvendes ofte til sundhedstjek og infor-mationsformidling. Sundhedscentrenes fysiske organisering hænger overordnetsammen med kommunens lokale rammer og vilkår så som valg af fokus på borger-rettede eller patientrettede indsatser, geografisk størrelse og tilgængelige lokaler.

De tre centertyper kan inddeles i forhold til deres organisering. Hovedparten afcentrene er placeret i en bygning. Centertypen med kun borgerrettet forebyggelseer primært organiseret som murstensløse sundhedscentre. Sundhedscentret i Oden-se er det eneste af denne centertype, der er placeret i en bygning. Sundhedscentrenei Fredensborg og Lyngby-Taarbæk Kommune er også murstensløse centre, ogselvom de har patientrettede aktiviteter, har de primært fokus på de borgerrettedeaktiviteter. Både sundhedscentret i København og Sønderborg Kommune, som kunhar patientrettet forebyggelse og hovedparten af centrene med både borgerrettet ogpatientrettet forebyggelse er placeret i bygninger. Varianten med en bygning ogudgående aktiviteter benyttes kun af centre, der har fokus på både borgerrettet ogpatientrettet forebyggelse” (side 15-16).Det, at kun godt halvdelen af kommunerne har etableret et sundhedscenter, givermig i øvrigt anledning til at gøre opmærksom på følgende:Det er ikke et krav efter sundhedsloven, at de enkelte kommuner skal etablere etsundhedscenter. Der er alene tale om, at sundhedscentre er nævnt i bemærkninger-ne til sundhedslovens § 119 som et eksempel på, hvordan indsatsen på forebyggel-sesområdet kan tilrettelægges.Kommuner, som ikke har etableret et sundhedscenter, kan godt have en lang rækkeaktiviteter på sundhedsområdet, blot i et andet regi end i et sundhedscenter. Detafhænger af, hvordan den enkelte kommune har valgt at organisere området mesthensigtsmæssigt. Samtidig er der mulighed for, at kommunerne samarbejder omindsatsen på området, fx ved at flere kommuner går sammen om at etablere etsundhedscenter.Ad b) Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt undersøgelser, som kan besvarespørgsmålet. Jeg forventer at spørgsmålet kan besvares, når KLs undersøgelse erfærdig.Ad c) Der foreligger ikke undersøgelser, som kan bevare spørgsmålet fyldestgø-rende. Af SIFs rapport ”Sundhedscentre i Danmark” fremgår det vedr. implemente-ring bl.a., at ”Der har været en række udfordringer i implementeringen af sund-hedscentrene. Mindre velfungerende samarbejdsrelationer, personaleudskiftningerog vanskeligheder ved at finde egnede lokaler og elektroniske kommunikationssy-stemer nævnes i den forbindelse. Vanskeligheder i samarbejdet med sundhedsaktø-rer og usikkerhed om opgavefordelingen synes at medvirke til centrenes nedpriori-tering af patientrettet forebyggelse. Det beskrives generelt, at Kommunalreformenssamtidige gennemførelse har påvirket sundhedscentrenes implementering, idet derhar været travlhed hos samarbejdsparterne samt uklarheder om rollefordeling. Om-vendt har reformen også virket fremmende for en synliggørelse og prioritering afkommunernes forebyggelsesopgave. Der har været en stor offentlig og politiskopmærksomhed omkring sundhedscentrene samt et stort engagement blandt med-arbejderne i centrene, hvilket har virket fremmende for implementeringsproces-sen.”Vedr. Samarbejdsrelationer fremgår det af rapporten, at ”De 18 sundhedscentre haren lang række samarbejdsparter, og samtlige centre fremhæver, at disse parter ermeget væsentlige for, at centret kan løfte sine opgaver. Samarbejdsrelationerne ergenerelt blevet forbedret i løbet af perioden, men de har været præget af udfordrin-

4ger. Formelle aftaler mellem partnerne kunne muligvis have sikret, at samarbejds-relationerne blev hurtigere etableret samt blev mere velfungerende.De praktiserende læger fremhæves som sundhedscentrenes primære samarbejds-partnere. Langt de fleste henvisninger til sundhedscentrene kommer fra almenpraksis. Udfordringen i dette samarbejde har bestået i, at lægerne ikke har informe-ret og henvist deres patienter til centrene i det ønskede omfang. De manglendehenvisninger synes dog ikke at skyldes direkte modstand mod sundhedscentret,men snarere manglende viden om centrene, at det tager tid at etablere nye rutiner,manglende overblik og kontinuitet i centrenes tilbud samt manglende elektroniskekommunikationssystemer. Antallet af henvisninger er steget undervejs i perioden.Over halvdelen af kommunerne har desuden ansat en praksiskoordinator til at un-derstøtte samarbejdet.Sundhedscentrenes samarbejde med sygehusene er relativt begrænset og har i endel kommuner afventet en rolleafklaring i relation til Kommunalreformen. Forsygehusene udgør sundhedscentrene en mindre samarbejdspartner, idet deres fællesindsatsområde kun udgør en lille andel af sygehuset samlede arbejdsområde. Et parsygehuse bistår centrene med rådgivning og undervisning af personale, og et parsygehuse henviser deres patienter til sundhedscentre. Der har i enkelte kommunerværet skepsis blandt sygehusene – og også blandt de praktiserende læger – angåen-de sundhedscentrene. Oftest er denne skepsis forsvundet som følge af informationom centrenes indhold og positive erfaringer fra deres patienter. Det synes desudencentralt for samarbejdet, at personalet i sundhedscentret har en sundhedsfaglig ud-dannelse, hvilket skaber tillid og letter samarbejdet som følge af fælles sprog ogkultur” (side 148-149).

Spørgsmål 448:

Svar: