Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del
Offentligt
681541_0001.png
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseDato:Sags nr.:Sagsbeh.:Dok nr.:11. maj 20090903762SUMKHV / Regional sundhed31075
Besvarelse af spørgsmål nr. 435 (Alm. del), som Sundhedsudvalgethar stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 3. april2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF)

Spørgsmål 435:

"Vil ministeren oplyse, hvilke sundhedsydelser en dansk førtidspensionist, derflytter til Malmø, er berettiget til i henholdsvis Sverige og Danmark? "

Svar:

Jeg kan oplyse, at retten til offentlige sundhedsydelser efter sundhedsloven til-kommer enhver, der har bopæl i Danmark, dvs. er folkeregistreret her. Når manflytter herfra, mister man denne ret. Det er uden betydning, om man er dansk stats-borger eller fortsat betaler skat til Danmark.Man kan imidlertid have ret til sundhedsydelser efter reglerne i Rådets Forordning(EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordningerpå arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, derflytter inden for Fællesskabet (EF-forordning 1408/71).Efter disse regler har en person, der modtager pension fra en EU-/EØS-stat ellerSchweiz, men er bosat i en anden medlemsstat, ret til offentlige sundhedsydelser ibopælsstaten på de vilkår, der gælder for bopælsstatens egne sikrede. I princippetgives disse ydelser til udgift for den pensionsudbetalende stat.Det betyder, at en dansk pensionist, der bor i Sverige, har ret til alle offentligesundhedsydelser i Sverige på samme vilkår som svenske sikrede i princippet tiludgift for Danmark. Mellem de nordiske lande er det imidlertid aftalt, at der ikkeforetages mellemstatslig afregning.Under ophold i Danmark har en svensk sikret ret til den sygehjælp, der bliver nød-vendig under opholdet, under hensyn til opholdets forventede varighed og ydelsensart, dvs. såkaldt behovsbestemt sygehjælp. Sygehjælpen gives på samme vilkår fxmed hensyn til egenbetaling, som gælder for herboende danske sikrede. Dette gæl-der således også en dansk pensionist med bopæl i Sverige.Hvis en svensk sikret – og altså også en dansk pensionist med bopæl i Sverige -ønsker at rejse for at modtage behandling i Danmark, må han / hun søge den lokalesvenske myndighed, Försäkringskassan, om en tilladelse til at få behandling forFörsäkringskassans regning i Danmark. En sådan tilladelse gives på en særlig blan-ket, der kaldes blanket E112.