Besvarelse af spørgsmål nr. 382 (Alm. del), som FolketingetsSundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyg-gelse den 17. marts 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra PerClausen (EL).

Spørgsmål 382:

"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der ikke er indført generisk ordination afmedicin, som der f.eks. er i Holland og England. Ministeren bedes endvidere rede-gøre for de positive og negative erfaringer med generisk ordination i de pågælden-de lande."

Svar:

Den 22. november 2006 udgav Lægemiddelstyrelsen rapporten ”Generisk ordinati-on – fordele og ulemper”.Generisk ordination betyder, at receptudstederen på recepten anfører det aktiveindholdsstofs navn, hvorefter apoteket vælger et produkt (det billigste) med detteindholdsstof.Ved generisk substitution anfører receptudstederen handelsnavnet, hvorefter apote-ket vælger det billigste produkt med det samme aktive indholdsstof.Lægemiddelstyrelsen anbefalede i 2006, at der ikke indføres generisk ordination.Blandt ulemperne ved generisk ordination nævner Lægemiddelstyrelsen, at de pati-entsikkerhedsmæssige fordele, som kan være forbundet med generisk ordination,ikke er dokumenterede, at det er en væsentlig forudsætning for at opnå patientsik-kerhedsmæssige fordele, at der indføres skærpede krav til angivelsen af det generi-ske navn på lægemiddelpakninger samt, at der vil være væsentlige udgifter forbun-det med at indføre generisk ordination, bl.a. til ændring af IT-systemer hos lægerog på apoteker, information og uddannelse.Blandt fordele ved generisk ordination nævner Lægemiddelstyrelsen, at generiskordination vil gøre lægens receptskrivning lettere, idet der ikke længere skal vælgesmellem forskellige generiske lægemidler, der skal blot vælges generisk stof (aktivtindholdsstof).Det er imidlertid Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at det er en forudsætning forindførelse af generisk ordination, at det aktive indholdsstof får en mere fremtræ-dende plads end i dag, hvor handelsnavnet dominerer. Sådanne skærpede krav kannæppe indføres under den gældende EU-regulering af området.

2Samfundet, det offentlige og medicinbrugerne, opnår ikke direkte økonomiskebesparelser, da besparelsen ved brug af generiske lægemidler (kopilægemidler)allerede opnås ved den gældende ordning med generisk substitution.Lægemiddelstyrelsens rapport fra november 2006 indeholder en oversigt dækkendegenerisk substitution og generisk ordination, herunder om den er frivillig eller obli-gatorisk samt anvendelse heraf, i forskellige europæiske lande, heriblandt Hollandog England. Generisk ordination er indført i 14 ud af 18 lande. Kun Danmark, Bel-gien, Slovakiet og Sverige har ikke indført frivillig/obligatorisk generisk ordinati-on.Lægemiddelstyrelsen har foranlediget af dette spørgsmål rettet henvendelse tilmyndighederne i Holland og Storbritannien for deres erfaringer med generisk ordi-nation. Jeg vil fremsende tilbagemeldingerne, når de foreligger.Jeg kan ligeledes oplyse, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i december2007 indgik en kontrakt med Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syd-dansk Universitet, om at gennemføre enUndersøgelse af compliance og tryghedved generisk præparatskift.Undersøgelsen har til formål at analysere og vurderebetydningen af de generiske præparatskift, der er en konsekvens af ordningen medgenerisk substitution, for både compliance og tryghed, herunder at undersøge præ-paratskiftets betydning for synonyme lægemidlers effekt/bivirkninger.Undersøgelsen vil blive afsluttet med en rapport inden sommerferien 2009.Jeg finder det rigtigst at afvente denne undersøgelses resultat såvel som de holland-ske og britiske erfaringer, inden spørgsmålet om en eventuel indførelse af generiskordination tages op til revurdering.