Besvarelse af spørgsmål nr. 37 (Alm. del), som Sundhedsudvalgethar stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 27. okto-ber 2008.

Spørgsmål 37:

"Ministeren bedes oplyse, hvor ofte der sker genindlæggelser af medicinske patien-ter på grund af for tidlig udskrivning, opgjort region for region og hvilke initiativerder fra regeringens side vil blive taget for at sikre, at medicinske patienter ikkebliver kastebold mellem regioner og kommuner i forbindelse med hjemsendelse."

Svar:

Grundlaget for udskrivning af medicinske patienter, som for alle andre patient-grupper, er, om patienten vurderes færdigbehandlet på sygehuset. Det er en læge-faglig vurdering, hvornår patienten anses for at være færdigbehandlet. At patientenanses for færdigbehandlet betyder ikke nødvendigvis, at patienten bliver udskrevetmed samme funktionsniveau som før indlæggelsen, men at behandlingen på syge-huset er tilendebragt eller igangsat således, at indlæggelse ikke længere er påkræveteller gavner patienten. Et ændret, lavere funktionsniveau, der følger af den hændel-se, der udløste indlæggelsen på sygehus, kan i nogle tilfælde give patienten ellerandre det indtryk, at udskrivningen var ”for tidlig”.Da de ældre medicinske patienter på udskrivningstidspunktet ikke vurderes at havebehov for yderligere sygehusbehandling, registreres det ikke og kan ikke opgøres,hvor ofte en udskrivning er ”for tidlig”.Et træk i Landspatientregistret viser, at i alt 502.186 patienter blev udskrevet fra enmedicinsk afdeling i 2007, heraf var 257.013 patienter over 65 år. Af alle udskrev-ne fra de medicinske afdelinger blev 47.818 patienter genindlagt akut på den sam-me medicinske afdeling inden for 30 dage. En del af disse genindlæggelser vedrø-rer patienter over 65 år.Visse ældre medicinske patienter indlægges således relativt hyppigt på de medicin-ske afdelinger. At den ældre medicinske patient indlægges på ny kan skyldes man-ge forhold og er ikke ensbetydende med, at den tidligere udskrivning var ”for tid-lig”. Der kan være tale om sygdom og svækkelse, som periodevis, men ikke kon-stant, kræver sygehusindlæggelse. Eller der kan være tale om nye sygdomsforhold,som ikke var til stede ved udskrivningen, uventede komplikationer, eller at patien-tens plejesituation eller situation i øvrigt bliver uholdbar.For den sidste gruppe kan indlæggelse i mange tilfælde forebygges. I en rapport framaj 2008 vedrørende bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne sesder på, hvad kommunerne kan gøre for at forebygge, at borgerne unødigt indlæggespå sygehus, også i forhold til styring af de kommunale sundhedsudgifter. Rappor-ten belyser bl.a. årsager til variation imellem kommuners aktivitetsafhængige med-

2finansiering af sundhedsvæsenet. Niveauet for den enkelte kommunes andel afudskrevne ældre medicinske patienter og genindlæggelser er relateret til et socialtindeks, så man kan sammenligne kommuner med samme vilkår.Sammenligningerne tyder på, at det er muligt for kommunerne at reducere bidragettil sundhedsvæsenet ved at yde en forbyggende indsats. At lære af de bedste ogstyrke samarbejdet imellem regioner/sygehuse og kommunerne er vejen frem for atsikre ældre medicinske patienter de bedste levevilkår med en koordineret og sam-menhængende indsats i sundhedsvæsenet.Den nævnte rapport er et eksempel på, at ved at synliggøre hvilke forhold der harbetydning for kommunernes bidrag til sundhedsvæsenet, skabes et grundlag forkommunernes prioritering af deres forebyggelsesindsats. Jeg vil have vedvarendefokus på de ældre medicinske patienters forhold, herunder i de sundhedsaftaler derskal indgås mellem regionsrådene og de enkelte kommunalbestyrelser i 2010.