Svar:

I den omtalte henvendelse til Sundhedsudvalget foreslår en privatperson, at detundersøges, om en række navngivne læger er i en interessekonflikt, fordi de bådeer ansat som rådgivere for Lægemiddelstyrelsen, og samtidig har tilknytning tillægemiddelindustrien. Brevskriver finder det problematisk, når styrelsens rådgivereer i lommen på industrien.I henvendelsen omtales bl.a. rådgivere for Lægemiddelstyrelsen, der sidder i besty-relser for lægemiddelfirmaer. Der peges også på en læge, der anbefaler lægemidlerproduceret af en virksomhed, som lægen har modtaget forskningsstøtte fra.Brevskriver ønsker undersøgt om lægernes tilknytning påvirker deres uafhængig-hed som uvildige rådgivere for Lægemiddelstyrelsen, og ønsker i den forbindelse,at månedslønnen til de pågældende læger offentliggøres.I anledning af spørgsmålet kan jeg oplyse, at det er et krav efter lægemiddelloven,at Lægemiddelstyrelsen – og dermed også styrelsens rådgivere – er uafhængige aflægemiddelindustrien.Af lægemiddellovens § 102, stk. 1, fremgår: ”Ansatte i Lægemiddelstyrelsen, med-lemmer af råd, nævn og udvalg nedsat i medfør af denne lov og andre personer,Lægemiddelstyrelsen rådfører sig med, der medvirker i behandlingen af afgørelserom godkendelse, kontrol og bivirkningsovervågning af lægemidler, må ikke haveøkonomiske eller andre interesser i lægemiddelindustrien, som kan indvirke påderes upartiskhed.”Af lægemiddellovens § 102, stk. 2, fremgår: ”De personer, der er nævnt i stk. 1,skal hvert år afgive en erklæring om deres økonomiske interesser i lægemiddelin-dustrien.”Denne bestemmelse gennemfører krav i direktivet om lægemidler til mennesker.Jeg vil gerne understrege, at der ikke er adgang til at dispensere fra denne bestem-melse, samt at den suppleres af de almindelige regler om speciel inhabilitet i for-valtningsloven.

2Om de forskellige nævn og råd kan jeg oplyse, at de er selvstændige myndigheder,men ingen af dem har kompetence til at træffe afgørelser på de områder, de be-skæftiger sig med. De er kun rådgivende for Lægemiddelstyrelsen. Om deres sam-mensætning kan oplyses, at de består af sagkyndige på de enkelte områder eller afrepræsentanter for forskellige interessegrupper.I praksis søges medlemmernes uafhængighed sikret ved, at de enkelte medlemmerudfylder en habilitetserklæring, hvor de skal svare på 4 spørgsmål om deres per-sonlige eller økonomiske interesser i lægemiddelindustrien. De 4 spørgsmål erfølgende:1. Har De været ansat i lægemiddelindustrien inden for de seneste 5 år – i be-kræftende fald hvor?2. Har de direkte eller indirekte økonomiske interesser i lægemiddelindustrien– i bekræftende fald i hvilke virksomheder?3. Har De mod betaling udført opgaver for lægemiddelvirksomheder indenfor de seneste 5 år – i bekræftende fald hvilke opgaver og for hvilke virk-somheder?4. Er De i øvrigt tilknyttet lægemiddelindustrien på en sådan måde, at det kanhave indflydelse på deres arbejde i (det pgl. nævn/råd) – i bekræftende faldhvilken tilknytning og til hvilke virksomheder?Desuden skal medlemmet efter skriftlig besvarelse af disse spørgsmål sætte sinunderskrift på erklæringen under følgende tekst: ”Efter min bedste overbevisninghar jeg ingen yderligere interesser i lægemiddelindustrien, som er egnede til atpåvirke min objektive, saglige og upartiske stillingtagen i forbindelse med arbejdeti (det pgl. nævn/råd). Hvis jeg efter udfærdigelsen af denne erklæring får interesseri lægemiddelindustrien af ovennævnte karakter, vil jeg uden ugrundet ophold med-dele det til Lægemiddelstyrelsen.”Samtlige udfyldte erklæringer er offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens hjemme-side.Lægemiddelstyrelsen undersøger således for hvert eneste medlem, om dette har entilknytning til lægemiddelindustrien, der kan påvirke upartiskheden i forhold tilrådgivning af styrelsen i forbindelse med behandlingen af afgørelser om godken-delse, kontrol og bivirkningsovervågning af lægemidler.Denne vurdering sker i relation til de konkrete sager, det pågældende udvalg/nævnrådgiver om.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg finder det vigtigt for Lægemiddelstyrelsensopgavevaretagelse, at styrelsen har adgang til rådgivning fra bl.a. læger i kliniskarbejde.For så vidt angår de læger, som brevskriver omtaler i henvendelsen til Sundheds-udvalget, kan jeg oplyse, at de ikke er medlemmer af Lægemiddelstyrelsens nuvæ-rende nævn og råd om lægemidler, dvs. Bivirkningsrådet, Medicintilskudsnævnet,Farmakopénævnet med underudvalg og Registreringsnævnet.Der er således ikke anledning til at undersøge deres uafhængighed i den forbindel-se.

3Jeg kan imidlertid oplyse, at disse læger alle er anført på en liste over tilladelser tillæger og tandlæger, som er offentliggjort på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside.Her er en liste, senest opdateret den 23. marts i år, med angivelse af de sundheds-personer, som Lægemiddelstyrelsen har givet tilladelse til at være tilknyttet enlægemiddelvirksomhed efter apotekerlovens § 3, stk. 2. På listen er oplyst, hvilkenvirksomhed den enkelte er tilknyttet, tilknytningens art og til hvilken dato tilladel-sen gælder.Ved vurderingen af ansøgninger om tilladelse efter apotekerlovens § 3, stk. 2, føl-ger Lægemiddelstyrelsen sin ”Vejledning om lægers og tandlægers pligt til at søgeom tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelsvirksomhed”, der også kan findespå styrelsens hjemmeside.For så vidt eventuel betaling fra lægemiddelvirksomhed til læge er beløbet natur-ligvis oplyst til og vurderet af Lægemiddelstyrelsen. De konkrete beløb er imidler-tid fortrolige personoplysninger, der ikke kan offentliggøres.

Spørgsmål nr. 348:

Svar: