Besvarelse af spørgsmål nr. 345 (Alm. del), som FolketingetsSundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyg-gelse den 5. marts 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-nas Dahl (SF).

Spørgsmål 345:

"Hvilke kommentarer har ministeren til oplysningerne i Information den 2.marts 2009 om, at patienter med privat sygeforsikring kommer foran i køenpå de offentlige sygehuse?"

Svar:

Dagbladet Information bragte den 2. marts 2009 en artikel om læger, sombåde arbejder på privathospital og et offentligt hospital, og som hjælper pa-tienter, som er forundersøgt på privathospitalet, frem på ventelisten på detoffentlige hospital på bekostning af andre patienter. Fremgangsmåden be-kræftes desværre fra flere sider.Denne fremgangsmåde finder jeg aldeles uacceptabel og i strid med detprincip omlige adgangtil behandling i det offentlige sundhedsvæsen, somer fastlagt klart i sundhedsloven.Det følger af grundlæggende forvaltningsretlige principper, at patienter, somer henvist til behandling på et offentligt sygehus, skal prioriteres efter be-hov. Patienter med samme behov skal prioriteres lige. I praksis betyder det,at patienter med samme behov skal behandles i den rækkefølge, som dereshenvisninger modtages på et sygehus, mens patienter, som har større behovfor det ud fra en faglig vurdering af patientens samlede situation, skal ryk-kes frem på ventelisten.Patienter, som har fået foretaget forundersøgelse på et privathospital, ogderefter er henvist til sygehusbehandling, skal naturligvis også indplacerespå ventelisten efter disse principper, hvad enten forundersøgelsen er betaltaf det offentlige, af patienten eller en sundhedsforsikring.Læger på offentlige sygehuse, som prioriterer anderledes og hjælper patien-ter fra privathospitaler, som de f.eks. selv er engageret i, frem i køen på etoffentligt hospital, handler i strid med deres pligter som offentligt ansattelæger.

Det er en vigtig ledelsesopgave at sikre, at de offentligt ansatte udøver deresbeføjelser og disponerer de ressourcer, de har til rådighed, i overensstem-melse med de nævnte principper.Jeg har derfor skrevet til formanden for Danske Regioner og opfordret til atregionsrådene overvejer, om der er behov for at stramme op og præcisere,hvad der gælder på dette område, ligesom jeg har bedt Lægeforeningensformand overveje at markere dette over for lægestanden.