Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 16. marts 2009 Sags nr.:Â Â Â Â Â Â 0902227 Sagsbeh.:Â Â Â Â SUMJMY / Sundhedspolitisk kontor Dok nr.:Â Â Â Â Â Â Â 15582
|
â€NÃ¥r man ved planlægning af akutsygehuse anvender begrebet "befolkningsgrundlag" fremkommer man med argumentet for anvendelsen af dette, at det netop skulle have til formÃ¥l at garantere en faglig vedligeholdelse af blandt andre kirurgers færdighed. Ministeren bedes derfor vurdere, om det ikke er mere korrekt, at anvende begrebet "patientgrundlag", da det jo er det faktuelle antal patienter en kirurg har under behandling og ikke det teoretiske antal, der bidrager til kirurgens træning. Der henvises til AmtsrÃ¥dsforeningens debatoplæg fra 2005 "Fremtidig organisering af kirurgien - faglighed og sammenhæng" side 4, afsnittet "Faglig kvalitet - et spørgsmÃ¥l om befolkningsunderlag?â€
Spørgeren har naturligvis ret i, at det afgørende for f.eks. en kirurgs rutine er det faktiske antal patienter, han eller hun opererer. Når man planlægger fremtidens sygehusvæsen, kender man imidlertid af gode grunde ikke det præcise antal af konkrete patienter. Patientmængden hænger imidlertid – alt andet lige – sammen med, hvor stor en befolkning sygehuset eller afdelingen forudsættes at betjene. Derfor er befolkningsunderlaget udgangspunktet for planlægningen af den fremtidige sygehusstruktur.
Det strider på ingen måde mod debatoplægget fra Amtsrådsforeningen. Det omtalte afsnit skelner ikke mellem patientgrundlag og befolkningsgrundlag, sådan som spørgeren synes at forudsætte.