Besvarelse af spørgsmål nr. 314 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 19. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål nr. 314 (alm. del):

"Hvilke overvejelser gør ministeren sig med hensyn til at gennemføre en opgaveflytning indenfor sundhedssektoren ved hjælp af klinisk efteruddannelse af sygeplejersker til kliniske ekspertsygeplejersker."

 

 

Svar:

Først og fremmest ser jeg spændende perspektiver i at give nogle sygeplejersker udvidede kompetencer inden for særligt kronikerområdet, som vi ved, er en opgave, der kun vil blive større i fremtiden, og som vil øge opgavepresset i almen praksis.

 

For at understøtte en mere proaktiv, sammenhængende og planlagt indsats for kronikere i almen praksis er det oplagt, at flere personalegrupper inddrages i kronikerbehandlingen, sådan som det anbefales i Praksisudvalgets rapport fra 2008 om almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst i en tid med mangel på praktiserende læger.

 

Når man nytænker arbejdsdelingen mellem faggrupperne, er det selvfølgelig et afgørende hensyn, at fagligheden, kvaliteten og patientsikkerheden skal være i orden. Derfor skal det nøje overvejes, hvordan en sådan efter- eller videreuddannelse i kronisk sygdom kan skrues sammen, så den imødekommer behovet for opgaveglidning, uden at der gås på kompromis med kvaliteten og patientsikkerheden. Der er således tale om en sundhedsfaglig vurdering, som Sundhedsstyrelsen vil skulle inddrages i.

 

Spørgsmålet om opgaveglidning og kliniske ekspertsygeplejersker indgår i task-forcen for fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, som er nedsat som led i Trepartsaftalen fra 2007 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

 

Task-forcen skal udarbejde en strategi for fleksibel opgavevaretagelse og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområderne. Helt konkret skal strategien understøtte 1) at medarbejdernes kompetencer anvendes bedst muligt og opnår anerkendelse, 2) at opgaverne ikke løses på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt og 3) at opgaverne løses i fleksible teams.

 

På tværs heraf skal task-forcen foretage overvejelser om autorisation, og de barrierer eller muligheder som dette måtte implicere for de tre temaer. Strategien skal desuden indeholde et idékatalog med eksempler på god praksis i forhold til ovennævnte temaer.

 

I task-forcen deltager Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Velfærdsministeriet, Undervisningsministeriet, Danske Regioner, KL, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, FOA, og DL (Dansk Lægesekretærforening).

 

Desuden har regeringen i marts 2009 nedsat en arbejdsgruppe, der skal foretage en samlet vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelser på sygeplejerskeområdet. Formålet med vurderingen er at tilvejebringe et grundlag for den fremtidige planlægning og tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelsesindsatsen.

 

I arbejdsgruppen deltager Danske Regioner, KL, Dansk Sygeplejeråd/FTF, Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.