Dato:            16. marts 2009

Sags nr.:       0901190

Sagsbeh.:     SUMLCH / Regional sundhed

Dok nr.:        14125

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 293 (Alm. del), som Folketinget Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 18. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske af ikkemedlem af udvalget (MFU) René Skau Björnsson (S).

 

Spørgsmål 293:

"Vil ministeren slå fast, at kommunerne ikke kan fastsætte regler om, at en henvisning om vederlagsfri fysioterapi skal sendes til kommunerne, før borgerne får adgang til frit at vælge det sted, hvor de ønsker deres vederlagsfri fysioterapi udført."

 

Svar:

Spørgsmålet om valgfrihed for patienten er fastlagt i bekendtgørelsen nr. 710 af 27. juni 2008 om tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren og i kommunen, som i § 15, stk. 1, bestemmer, at personer, der er lægehenvist til vederlagsfri fysioterapi kan vælge mellem at modtage vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren eller i de tilbud, kommunalbestyrelsen har etableret ved egne institutioner eller indgået aftaler om med private institutioner, og kan også vælge tilbud på andre kommuners institutioner Dog kan en kommune jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2, af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage personer, der har bopæl i en anden kommune, til vederlagsfri fysioterapi, f.eks. hvis institutionen har væsentlig længere ventetid til vederlagsfri fysioterapi end andre kommuners institutioner, og hvis væsentlige hensyn til personer fra egen kommune ellers ville blive tilsidesat.

 

. / .


Jeg henviser i øvrigt til mit brev af d.d. til Gentofte Kommune.