Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 9. marts 2009 Sags nr.:Â Â Â Â Â Â 0901830 Sagsbeh.:Â Â Â Â SUMHM / Regional sundhed
|
"Det fremgik af en artikel i BT den 20. december 2008 at endnu en pneumokokvaccine vil blive godkendt af EU i løbet af marts måned, som udover at dække bredere end den meningitis-vaccine, som pt. indgår i børnevaccinationsprogrammet, tillige skulle kunne forhindre ca. en tredjedel af alle tilfælde af mellemørebetændelse blandt børn under 5 år. Ministeren bedes oplyse, om han agter at tage nogen initiativer i den anledning, herunder om der eventuelt påtænkes gennemført et udbud for pneumokokvacciner i det danske børnevaccinationsprogram når endnu en vaccine mod meningitis bliver tilgængelig."
Jeg har af Sundhedsstyrelsen fået oplyst, at der formentlig kommer to nye pneumokokvacciner på markedet i løbet af 2009, der dækker bredere end den nuværende pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut følger udviklingen. Men begge vacciner afventer foreløbig godkendelse i EU. Afhængig af disse godkendelser skal der efterfølgende tages stilling til, om en af vaccinerne skal indføres i børnevaccinationsprogrammet, evt. efter udbud.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.