Dato:            5. marts 2009

Sags nr.:       0901528

Sagsbeh.:     SUMJMY / Sundhedspolitisk kontor

Dok nr.:        9523

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 254 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 10. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål 254:

”Ministeren bedes redegøre for hvilke beregninger, der ligger bag ministeriets opfattelse af, at det vil være langt billigere at bygge nye sygehuse end Danske Regioner, Lægeforeningen og uafhængige eksperter er nået frem til.”

 

 

Svar:

I regeringens foreløbige tilsagn til regionerne i breve af 26. januar 2009 er der givet udmeldinger, der retter fokus på en fremtidssikret og moderne sygehusstruktur, der kan sikre behandling på et højt fagligt niveau, og hvor ressourcerne bruges bedst muligt.

 

Der blev den 26. januar 2009 samlet udmeldt investeringer for 25,35 mia. kr. inkl. regionernes egenfinansiering. Fordelingen af midlerne baserer sig på de forudsætninger, som ekspertpanelet har lagt til grund for sine beregninger. Beregningsforudsætningerne er præciseret i ekspertpanelets rapport, kapitel 4, og de konkretiseres i forhold til de enkelte vurderede projekter i rapportens kapitel 5.